23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pigging system med strenge hygiejniske krav

DEFINOX ønskede et redesign af et pigging system med en løsning udelukkende i silikonegummi, hvor delene ikke var skruet sammen som i det eksisterende system. Det nye system skulle indeholde en magnet til sporing i forbindelse med rengøringsprocessen. Det var vigtigt for DEFINOX at finde en leverandør, der allerede havde gummiblandinger med de nødvendige godkendelser – FDA, EC 1935/2004 og 3-A Sanitary Standards – da dette ville afkorte udviklingsprocessen betydeligt.

Processen
”Under de første møder gennemgik vi projektmålene og fik defineret kravspecifikationen samt de nødvendige procestrin,” siger Heinz Schlup, Area Sales Manager AVK GUMMI, og fortsætter: “Vi gennemgik tegningerne og de forskellige valgmuligheder, vi kunne tilbyde i forhold til gummiblandinger med de nødvendige fødevaregodkendelser.”

De udvalgte gummiblandinger blev testet internt både hos AVK GUMMI og hos DEFINOX. Yderligere var det nødvendigt at afprøve pigging systemet hos en række kunder. ”De tests, som vi udfører hos DEFINOX, er ikke underlagt de samme betingelser, som hos vores kunder,” udtaler Sébastien Fontenit. ”Derfor er det vigtigt, at systemet også bliver testet af kunden. I den forbindelse skal vi sikre os, at systemet bliver brugt korrekt, dvs. at alle parametre indstilles til den nye gris, samt at den korrekte hastighed og det korrekte tryk benyttes. Ellers kan levetiden af grisen blive forkortet.”

Løsningen
Den første generation af det nye system er blevet testet hos udvalgte kunder, indtil videre op til 120 km, hvilket opfylder de af DEFINOX fremsatte forventninger.

“Allerede før vi så de første resultater af kundens test, havde AVK GUMMI lavet en række yderligere forbedringer af det nye pigging system,” udtaler Heinz Schlup og tilføjer: “Vi forventer, at levetiden af den nye forbedrede version vil være endnu længere end den levetid, vi opnåede ved de første kundetests.”

"Vi har gennem hele projektforløbet modtaget professionel og proaktiv support, både i forhold til valg af den bedst egnede gummiblanding og den helt rigtige produktionsløsning. Vi er meget tilfredse med designet af grisen, og vi er overbeviste om, at de hygiejniske krav er opfyldt, samt at vores kunder vil være trygge ved produktet" 
Sébastien Fontenit, teknisk chef, DEFINOX SAS

AVK GUMMI A/S
Mosegårdsvej 1
8670 Låsby
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55375313
P nummer: 1002032416

Kontaktperson

AL
Anne-Kristina Lowes
avk@avkgummi.dk

Send til en kollega

0.031