23948sdkhjf
Del siden
Annonce

NEWTRONIC udvider ejerkredsen

Newtronic er glade for at kunne meddele, at vores nuværende tekniske chef, Henrik Langager, nu også er blevet medejer af virksomheden. Denne udvidelse af ejerkredsen markerer en vigtig milepæl i vores fortsatte vækst og udvikling.

Henrik Langager, der har været en værdifuld del af Newtronic i næsten to år, bringer en imponerende baggrund med sig til sin nye rolle som medejer. Han har tidligere arbejdet som elektriker, maskinmester, salgsleder og projektleder hos anerkendte virksomheder som Bravida og Unic Automatik.

Henriks hovedansvarsområder inkluderer ledelsen af vores tekniske afdeling samt udviklingen af Newtronic Green Solutions, hvor vi fokuserer på elektrificering og bæredygtige energiløsninger. Newtronic er stolte af at være markedsleder inden for elvarmeløsninger til procesopvarmning, hvor vi erstatter fossile brændsler med grøn strøm fra vind- og solenergi.

Henrik har stor erfaring med håndtering af komplekse løsninger til procesopvarmning af luft, væske og gas, hvor fossile brændsler som gas, olie og kul bliver erstattet af el-varmelegemer, der kører på grøn strøm fra vind- og solenergi.

Med udvidelsen af ejerkredsen fra to til tre består den nu af direktør Niels Regel (55 år), driftschef Morten Windel (50 år) og teknisk chef Henrik Langager (35 år).

Vi ser frem til at fortsætte vores vækst og videreudvikling med Henrik som medejer, og vi er overbeviste om, at hans erfaring og engagement vil bidrage positivt til vores fælles succes.

Om Newtronic

Hos Newtronic har vi 20 års erfaring indenfor rådgivning og salg af elvarmeløsninger, temperaturfølere, automatik og controllere, køleprofiler og termisk ledende materiale. Vi har flere end 2.000 industrivirksomheder på kundelisten og stor erfaring med tilpassede løsninger og god kundeservice.

Newtronic ApS
Ove Jensens Alle 35 F
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26638577
P nummer: 1009144419

Kontaktperson

HL

Send til en kollega

0.094