23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En ægte Kongesmagning…

Torsdag den 9. november var Nemogaarden inviteret til at holde en smagning med Italiens absolutte topvine. En vinklub ønskede at smage de tre 'konger' - Barolo, Brunello og Amarone.

Kenneth Lund nævnte, at det ofte er mere udbytterigt at have en progressiv smagning, altså at starte med vine til 'rimelige' priser og så slutte af på toppen. Men denne vinklub havde besluttet sig for at starte på toppen – og blive der.

Som en lille opvarmning var Nemogaarden vært for et glas Peteglia Rosso di Montecucco.

Herefter blev Madonna Nera Brunello og vinhusets Riserva smagt, begge var årgang 2015. Fra Toscana gik turen mod nordvest til Piemonte, hvor to enkeltmarksvine blev smagt: Mauro Sebasto Trèsüri Barolo og Alessandro Rivetto Vigna Rionda.

På en tur rundt om Valpolicella blev det til smagning af Amarone della Valpolicella fra Monte Pogna og Fracastoro Riserva fra Vigneti Villabella.

Smagningen blev afrundet med en helt særlig vin. Vigneti Villebella er et af de få vinhuse i Italien, der tilbyder en Riserva lavet på den sjældne drue Oseleta. En magnum fra årgang 2008 blev omhyggeligt taget ud af dens fine egetræskasse og åbnet.

Under smagningen sørgede Kenneth for, at vinentusiasterne kunne nyde italienske specialiteter, naturligvis fra Nemogaarden, herunder lidt antipasti og godt brød til at rense ganen mellem de storslåede vine.

Jo, det var virkelig en helt særlig aften med en vinsmagning i sjette gear. Hele vejen!

Nemogaarden specialiserer sig i vine med karakter, kant og autenticitet fra mindre, familieejede vingårde i Italien og Østrig. 

I forretningen står Kenneth Lund altid klar til en hyggelig snak om, hvordan man bedst sammensætter mad og vin, eller til at arrangere en eksklusiv vinsmagning.

Se kommende planlagte events.

Bliv medlem af #Verdensbedstevinklub hos Nemogaarden.

Nemogaarden ApS
Nemovej 17
2680 Solrød Strand
Solrød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36199520
P nummer: 1019724014

Kontaktperson

Send til en kollega

0.048