23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er du vores nye servicetekniker på sjælland?

Vi leder efter en dedikeret servicetekniker med erfaring inden for trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr, vakuumpumper og boostere m.m. Du vil blive en værdifuld del af vores engagerede serviceafdeling, hvor teamwork og teknisk know-how står i centrum.

Udløber
11. marts 2024

Du bliver en del af vores serviceafdeling, hvor der i alt er 11 servicetekniker og værkstedsteknikere fordelt på Sjælland, Jylland & Fyn. 

Om jobbet
Jobbet består i at udføre service, montage, forebyggende vedligehold, fejlfinding, reparationer samt opstart og indkøring af kompressorer, tørrer, vakuumpumper og filtrering m.v. Samt deltage i vagtordningen.

Hvem er du?

  • Du kan udføre service, montage, vedligehold, fejlfinding, reparationer og opstart af kompressorer, tørrer, vakuumpumper og filtrering m.v. og deltage i vores vagtordning.
  • Du har elektrisk flair og interesse for PLC-styring & el.
  • Du har en relevant uddannelse som mekaniker, smed, maskinarbejder, industritekniker eller automatiktekniker.
  • En mulighed er også en baggrund som montør/servicetekniker.

Hvis du er ny på området, vil der være en grundig oplæring, inden du kommer ud på egen hånd. Arbejdet påbegyndes hovedsageligt fra privat bopæl samt Granzow's sjællandske hovedsæde i Glostrup og afsluttes på den mest hensigtsmæssige måde.


Som servicetekniker har du ansvaret for:

  • At vedligeholde og udvikle virksomhedens kundegrundlag for service- og reparationsopgaver
  • At opretholde og sikre en dynamisk og effektiv indsats med information og kommunikation til sælgere, omkring lokaliseret potentiale for nye anlæg samt udstyr til såvel eksisterende som nye kunder.

Ovenstående i et tæt samarbejde med salgskolleger, servicechef og øvrige i organisationen.


Som person er du:

  • Selvstændig, udadvendt og markedsorienteret.
  • En teamplayer med en positiv tankegang.
  • Struktureret og har sans for kvalitet.
  • Du taler og skriver dansk, og behersker engelsk, da manualer og leverandørkurser foregår på engelsk.

 

Vi tilbyder:

  • Alsidigt job med varierende opgaver hos spændende kunder.
  • Sparring med dygtige kollegaer.
  • Frihed under ansvar og personlig udvikling.
  • Attraktiv lønpakke og pensionsordning med Health Care.

 

Er du vores nye kollega?
Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi afholder derfor løbende samtaler.
For mere information, kontakt servicechef Thomas Pedersen på tlf.: 3017 7838.

Kan du se dig selv i jobbet høre vi meget gerne fra dig.👇
Læs mere om stillingen og om os på vores hjemmeside her.

Send din ansøgning og CV til vores email job@granzow.dk

Vi har 11 serviceteknikere, som venter på at byde dig velkommen ombord på holdet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er Granzow A/S?
Granzow A/S er en førende leverandør af udstyr og service inden for trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter i Danmark. Vi træder i karakter som en effektiv samarbejdspartner, der guider dig fra projektets første skitse til installation, efterprøvning og løbende service.

Vores historie strækker sig over 87 år, med rødder tilbage til 1935, da Ernst Granzow grundlagde Københavns Trykluft Selskab (KTS). Ernst Granzow, en markedsføringspioner, satte virksomheden på kortet ved at omdanne en Rolls Royce Hooper til en servicevogn med fuld firmabemaling. Denne opsigtsvækkende tilgang afspejler vores vedvarende ønske om at skille os ud.

Selvom vi er stolte af vores arv, er Granzow A/S en moderne virksomhed, der konstant tilpasser sig nutidens krav og er proaktiv i forhold til fremtidens udvikling. Vi fokuserer på energioptimering og prioriterer miljømæssig bæredygtighed og effektivitet. Som en del af vores engagement i samfundsansvar støtter vi FN's verdensmål og stræber efter at levere lønsomme og miljøvenlige løsninger til industrien.

Vi har tilknytning til den velkonsoliderede og børsnoterede koncern, Indutrade AB, der globalt består af over 200 tekniske datterselskaber, hvilket understreger vores position som en pålidelig aktør inden for branchen.

Granzow A/S
Ejby Industrivej 26
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43243519
P nummer: 1003073153

Kontaktperson

TP
Thomas Pedersen
Servicechef
+45 30177838 thp@granzow.dk

Send til en kollega

0.063