23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Filter-Online fylder 6 år - Her kan du læse lidt om vores rejse

Efter flere års arbejde med salg af filtrering til trykluft, damp, gas, væske & vand til både mindre og større erhvervskunder i Ultrafilter Skandinavien, meldte en ny kundegruppe sig mere og mere på banen tilbage i 2017.

Udløber
1. juni 2024

Der var flere private kunder, der fandt interesse i Ultrafilters sortiment indenfor især filtrering af vand. Da kundegrundlaget blev ved med at vokse i løbet af 2017, gik Per Johnsen – direktør i Ultrafilter Skandinavien - i tænkeboks med henblik på at oprette en ny webshop med produkter og indhold, der var mere egnet til det private segment.

Efter mange timers research af produkter og opbygning af website, kunne Filter-Online se lyset i januar 2018 med beliggenhed i Søndersø på Nordfyn. I begyndelsen var der primært fokus på filtrering af drikkevand, som der i hele opbygningsfasen havde været vist stor interesse for.

Markedet for filtrering af drikkevand viste sig at være rigtig stort – ikke alene i Danmark, men også i resten af Skandinavien. De norske og svenske kunder begyndte hurtigt at få øjnene op for Filter-Online’s filtreringsprodukter, der var perfekte løsninger til at filtrere deres drikkevand fra brønde ude i deres fjernt beliggende ødegårde.

I de følgende år kom der yderligere varer i webshoppen, så Filter-Online efterhånden kunne dække alle typer af vandfiltrering til det skandinaviske marked.

I begyndelsen af 2021, fik Filter-Online øjnene op for blødgøringsanlæg og sammen med en samarbejdspartner, blev der stablet en aftale på plads omkring forhandling af disse fra sommeren 2021, hvor drikkevandsgodkendelsen fra RISE lå klar.

”Blødgøringsanlæggene gjorde at vi ramte en ny gruppe af kunder”, udtaler Per Johnsen og fortsætter: ”Vi havde en god fornemmelse i begyndelsen, men det viste sig hurtigt, at det blev meget større end forventet”.

Samtidig med at Smartflow blødgøringsanlæg havde sit indtog hos Filter-Online, landede vi en aftale omkring distribuering af Smartflow hos bl.a. Bauhaus & Davidsen, som i dag fortsat forhandler både Smartflow blødgøringsanlæg og krystalsalt fra Filter-Online.

”Som så mange andre danske og udenlandske virksomheder, mærkede vi også krisen, da energipriserne steg – men det sidste års tid har vores kunder i hele Skandinavien fået købelysten tilbage og det er vi naturligvis glade for” – siger Per Johnsen.

I 2023 flyttede Filter-Online til Vissenbjerg – tæt på Den Fynske Motorvej E20. Lokalerne i Søndersø var blevet for små og i Vissenbjerg var mulighederne for vækst større. Filter-Online er en online virksomhed, men kunderne har mulighed for at bestille varer online og herefter afhente dem på lageret. Derfor giver den nye lokation i Vissenbjerg større mulighed for at tiltrække kunder fra flere områder på Fyn – og dem der krydser Fyn i forbindelse med evt. arbejde. I Vissenbjerg deler Filter-Online lokaler og lager med Ultrafilter Skandinavien og Nordic Filtration.

2024 ser allerede lovende ud for Filter-Online. Nye tiltag er i støbeskeen – herunder produkter til Pool og SPA fra bl.a. HTH og Saniklar, der vil blive tilføjet til webshoppen i første kvartal.

Januar 2024 betyder også, at Filter-Online kan fejre sin 6-års fødselsdag. ”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores kunder og forretningspartnere – uden dem havde vi ikke været hvor vi var i dag” – slutter Per Johnsen.

Besøg Filter-Online's webshop her

Nordic Filtration
Glasvænget 6
5492 Vissenbjerg
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39216280
P nummer: 1023212141

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047