23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CNC-drejning: Skab præcise og ensartede overflader på dine plastemner

CNC-drejning er en form for bearbejdning, der anvender en computerstyret drejebænk til at bearbejde materialer, herunder teknisk plast, til præcise emner. Processen indebærer typisk fastgørelse af et emne til en spindel og derefter rotation af stangmaterialer, mens et skærende værktøj bearbejder materialet til det ønskede emne.

CNC-drejning er en effektiv metode til at reducere diameteren på en stang af en plasttype ved hjælp af et skærende værktøj, ofte til en specificeret dimension. I modsætning til fræsning roterer emnet, mens det bliver bearbejdet. Den avancerede teknologi bag CNC-drejning muliggør en høj grad af automatisering og kontrol, hvilket resulterer i ensartede og pålidelige resultater.

Induflex' drejemaskiner kan udføre både dreje- og fræseoperationer på samme arbejdsemne i én og samme proces, hvilket sikrer endnu større fleksibilitet og tillader i højere grad serieproduktion af komplekse dele og komponenter.

 

Fordelene ved drejet bearbejdning

En af de mest betydningsfulde fordele ved CNC-drejning er dens evne til at levere præcise og ensartede resultater. Med programmering efter STEP-filer eller lignende sikres udformningen af emnerne en høj nøjagtighed, hvilket resulterer i emner af høj kvalitet med minimal variation.

Der hvor CNC-drejning adskiller sig fra fræsning er den ensartede og flotte overfladefinish, som gør, at emnerne sjældent har brug for yderligere efterbehandling eller polering. Netop den matte overfladefinish gør sig især godt til plasttypen POM. Dog går vi altid efter dine specifikationer, ønsker til overfladerne og det materiale, der passer bedst til din opgave.

CNC-drejning giver også mulighed for bearbejdning af komplekse former og designs, hvilket betyder, at emner ikke kun kan bearbejdes til cirkelformede emner, men også til andre former, såsom firkantede.

 

En anden fordel ved CNC-drejning er det mindre materialespild sammenlignet med CNC-fræsning, især når det drejer sig om bearbejdning af rundt materiale som stænger og rør. Vores drejemaskiner er synkroniseret med en stanglader, der muliggør, at drejemaskinerne kontinuerligt kan bearbejde flere dele uden manuel indgriben mellem bearbejdningscyklusserne. Dette øger effektiviteten og reducerer nedetid, samt præcist styrer tilførslen af råmateriale til maskinen, hvilket reducerer spild og minimerer tab af materiale.

 

Typer af emner, der kan produceres

CNC-drejere kan anvendes til at skabe utallige ind- og udvendige profiler. Under CNC-drejning kan en bred vifte af emner fremstilles, herunder aksler, stænger, flanger, koblinger, fittings, ventiler, tandhjul, tandhjulsæt, isoleringskomponenter, komponenter til elektronik og medicinske enheder. Disse emner kan tilpasses til forskellige industrier og anvendelser og kan produceres med høj præcision og kvalitet.

 

Brug for sparring om dine emner?

Hos Induflex er vi din erfarne sparringspartner, når det kommer til plastbearbejdning af dine emner. Vi har over 30 års erfaring med at producere plastemner til industrielle formål. Derfor kan vi helt sikkert hjælpe dig med dine næste drejeopgaver.

Kontakt vores specialister i dag for at få mere information om vores CNC-drejningstjenester, og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine projekter. Lad os sammen skabe skræddersyede løsninger, der opfylder dine behov og forventninger.

Induflex A/S
Hagensvej 25
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12828195
P nummer: 1000452351

Kontaktperson

RH
Rasmus Hosbond
Salgschef
rh@induflex.dk

Send til en kollega

0.049