De får smagen af Syden til Køge sammen med Nemogaarden
Charlotte Schönemann-Paul og Martin Kragh Lauritsen er partnere både i livet og på jobbet. Siden maj 2024 har de drevet en vinbar i hjertet af Køge. Deres mission er at give gæsterne unikke oplevelser og smagen af Syden med autentiske og bæredygtige kvalitetsvine og lækre retter. Og deres parløb med Nemogaarden har bragt dem tæt på målet på rekordtid.
”Vi er den tidlige ejer dybt taknemmelige for at efterlade Kenneths telefonnummer på listen over leverandører til vinbaren,” siger Charlotte og fortsætter:
”Kenneth forstod straks, hvad vi ville med Café Asti. Han har hjulpet os med at rydde op i varelageret og få etableret et vinkort, som afspejler netop det, vi gerne vil. Nemlig give vores gæster nogle unikke oplevelser med vine, der er til at betale.”
Fra en anden verden
Hverken Martin eller Charlotte havde erfaringer med at drive restaurant eller bar, før de kastede sig ud i det fælles projekt. Men de havde et brændende ønske om at få foden under eget bord sammen. Og i Café Asti nyder de samarbejdet og deres forskellige erfaringer og styrker:
”Martin har tidligere været it-direktør i et energiselskab, og han går meget analytisk og systematisk til værks. Han er også god til at prioritere og få mig til at acceptere, at vi ikke skal gøre alt på én gang,” fortæller Charlotte.
Selv har hun en marketingbaggrund fra Automotive branchen og er mere kreativ og nyder at have mange bolde i luften. Privat har parret helt forskellige interesser. Martin spiller musik og er formand i den lokale badmintonklub. Charlotte er hundetræner og deltager også i konkurrencer med sin egen hund.
”Vi er begge 55 år og fælles om at være nogle rigtige livsnydere, så vi befinder os rigtig godt med at være værter og gå og hygge om gæsterne i caféen. Vi har også fået etableret et team af dygtige ansatte, som tager ansvar for værtskabet, fortællingerne og hyggen, når vi selv holder fri,” siger Charlotte
Østrigske og italienske vine med kant og karakter
Sammen med Kenneth Lund fra Nemogaarden har Martin og Charlotte sammensat et vinkort med østrigske og italienske vine med kant og karakter fra små økologiske og familieejede vingårde.
Man skulle tro, at Café Asti refererer til den boblende italienske vin, men det er ikke tilfældet. For Charlotte og Martins hund hedder Asti og har lagt navn til caféen.
”Café Asti skal være et hyggeligt og personligt sted. Det er vores mål med caféen, at man kan møde gode venner her, få noget lækker mad, et godt glas vin eller to og være i godt selskab,” siger Charlotte.
En god start kan være begyndelsen til noget stort
”Vi er kommet rigtig godt fra start, og kunderne har taget rigtig godt imod os. Det er en stor glæde for os, at mange kunder allerede har besøgt os mere end to og tre gange,” siger Charlotte, som også glæder sig over, at Café Astis nye logo nu er implementeret overalt i caféen:
”Det giver bare en kæmpe stolthed at se det varemærke, vi er ved at bygge op. På sigt vil vi gerne brede os ud og give gode oplevelser med vin og mad til kunder i andre byer på Sjælland,” siger hun.
Charlottes og kundernes favoritter
Det er et bevidst valg, at Café Asti fokuserer på vine fra Østrig og Italien. De to lande har rigtig meget at byde på, og efter Martin og Charlottes mening skal vi hygge os på en mere bæredygtig måde:
”Med Kenneths hjælp får vi nogle unikke vine, som man ikke finder andre steder, og til fornuftige priser. Det passer også godt med vores koncept, at vinene ikke skal fragtes den halve klode rundt,” siger Charlotte.
Blandt hendes egne favoritter er den rødvin, Politiken tidligere i år udpegede som den bedste italienske rødvin til sommermaden, nemlig Villabella Morlongo Montebaldo Bardolino 2021. Det er en vin, som også er en af gæsternes favoritter, og som ovenikøbet solgte rigtig godt, inden den helt var blevet tilføjet på vinkortet.
”Vi har en hvidvin, som vi kalder kl. 17-vinen fra vinhuset Weingut Alphart. Det hedder sig, at vinbonden hver dag kl. 17 åbner nogle flasker og skænker et glas til sine venner, naboer og turister, som kommer forbi. Og vi plejer at sige, at klokken altid er fem et eller andet sted,” siger hun.
Blandt gæsternes favoritter er også en rødvin fra Sicilien fra vinhuset Ramaddini, en vin, som Café Asti altid løber tør for, fordi gæsterne ofte køber en flaske med hjem.
”Vi er også helt vilde med en tør rosé – Poderi dei Bricchi Astigiani – som er meget populær,” siger Charlotte.
En betroet leverandør
”Vi er helt igennem tilfredse med Nemogaarden, som er vores betroede leverandør. Kenneth tilbyder så mange unikke vine, som altid kommer med en god historie. Og så leverer han en service uden sidestykke. Vi betragter ham som en del af holdet her i Café Asti,” siger Charlotte.
Kontakt
Vil du vide mere? Ring til Kenneth Lund på 40 16 11 30 eller send en mail til kenneth@nemogaarden.dk.