23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Førende dansk MAP virksomhed skifter navn

Dansensor skifter navn til MOCON Europe A/S

Dansensor A/S, der udvikler og sælger kvalitetssikringsudstyr til fødevarebranchen, skiftede den 13. marts 2017 navn til MOCON Europe A/S, og vil fremover være det europæisk hovedsæde for MOCON, Inc.

Navneskiftet sker som en naturlig følge af, at Dansensor allerede i 2012 blev købt af MOCON, Inc. USA. Virksomheden har siden markedsført sig på det europæiske marked under navnet Dansensor – a mocon company. Nu vælger man så helt at fjerne Dansensor fra firmanavnet.

Navneskiftet er et led i virksomhedens strategi, ’One MOCON’ om udvikling af en ny, fælles brandidentitet, hvor ensartethed er en vigtig del. Man ønsker derfor, at MOCON Europe får både navn og visuelt udtryk fælles med moderselskabet i Minnesota, USA.

One MOCONs fokus på ensartethed og genkendelighed udspringer af ønsket om at kommunikere kundefokuseret. Kommunikationen vil have stor vægt på, hvordan produkter og serviceydelser kan hjælpe kunderne med at forbedre deres forretning og gøre den mere profitabel.

MOCON Europe vil fortsat sælge og markedsføre alle eksisterende og fremtidige Dansensor og LIPPKE produkter under det velkendte Dansensor varemærke. Ligesom den daglige service og kontaktflade til virksomhedens medarbejdere vil være uændret. Erik Børgesen vil også fortsat være virksomhedens CEO og CFO.

MOCON Europe A/S (Dansensor)
Rønnedevej 18
4100 Ringsted
Ringsted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70603810
P nummer: 1002324672

Send til en kollega

0.046