Automationsdag ´17: Skab vækst med automation

| Medlemsnyhed | Indrykket af Egatec A/S

Automation er i fokus, når Egatec afholder sit årlige arrangement fredag den 16. juni i Odense.

Dagen sætter fokus på automatisering og optimering som er et centralt drive for at styrke virksomheders konkurrenceevne. Bedre arbejdsmiljø, højere kapacitet og mindre produktionsomkostninger er nøgleordene.

Automationsdagen inviterer alle interesserede virksomheder til at komme til en præsentation af mulighederne indenfor automation og robotter. Arrangementet giver dig et indblik i, hvordan du skaber vækst ved at optimere dine produktionsprocesser uanset om du har brug for en semi eller fuldautomatisk løsning. På dagen tages forskellige indgangsvinkler til emnet og eksempler på succeshistorier fra den virkelige verden.

Arrangementet samler branchefolk og eksperter inden for automation med det formål at skabe en platform for inspiration og netværk, der kan skabe nye relationer og inspirere til nye løsninger i produktionskæden. Automationsdagen byder på en stor mulighed for at lære mere om fremtidens teknologi, hvor Egatec sammen med udstillerne vil byde på de seneste innovationer inden for teknologien.

Egatec ønsker med dette initiativ at skabe et grundlag for en dialog om, hvordan automatisering kan hjælpe producenter med at reducere omkostninger for at blive mere konkurrencedygtige.

Tag udfordringen!

Tør du møde Racer7 i en 3-point basketkonkurrence? Egatec har inviteret en Comau robot, så du kan få mulighed for at udfordre denne ekstraordinære og hurtigste robot i sin klasse i en spændende basketball konkurrence. Robotten har allerede spillet mod NBA spilleren Marco Belinelli og er klar til den næste modspiller.

Tag udfordringen og få en unik oplevelse fredag den 16. juni 2017 fra kl. 10-14.

Tilmeld dig dagen

Automationsdag afholdes hos Egatec A/S på Hvidkærvej 3, 5250 Odense SV, hvor der også bydes på frokost. Deltagelse er gratis og du kan tilmelde dig her: https://greenticket.dk/automationsdag17

For mere information, kontakt venligst Maja Turkanovic på tlf. 50 77 50 23 eller mat@egatec.dk. Du kan også læse mere om dagen her http://www.egatec.dk/om-os/automationsdag17/, som løbende vil opdateres med mere information.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Egatec A/S

Hvidkærvej 3
5250 Odense SV
Danmark
Egatec A/S

Send til en kollega

0.09