23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fokus på vakuum-skin pakning på interpack 2017

MultiFreshTM skinpakning er specielt i fokus hos MULTIVAC på dette års interpack. Det samme gælder et komplet folieprogram, som er særligt alsidigt sammenlignet med andre i markedet.

Forædlingsvirksomheder og fødevaredetailhandlen vælger i stigende grad vakuum-skin-pakker til bløde og naturligt mere stabile produkter. Vakuum-skinpakning beskytter produktet uden at skade dets form. Overfolien lægges rundt om produktet som en anden hud og fikserer det i emballagen, så det kan præsenteres stående, hængende eller liggende på salgsstedet. Denne pakkemetode bidrager endvidere til øget holdbarhed.   

MULTIVAC har mange års erfaring med vakuum-skin-teknologi og tilbyder en bred vifte af specialpakkemaskiner, der klarer de mange krav til pakkestørrelse, kapacitet og automationsniveau.  Det omfattende maskinprogram indeholder både dybtrækningsmaskiner og traysealere til pakning af produkter med forskellig protrusion, f.eks. R 575 MF PRO, som kan pakke produkter med op til 90 mm produktprotrusion.   

R 105 MF dybtrækningsmaskinen 

I Düsseldorf præsenterer MULTIVAC en kompakt R 105 MF økonomisk, entry-level model til fremstilling af vakuum-skinpakker i mindre og mellemstore serier. R 105 MF, der har det samme tekniske udstyr som de store maskiner, bl.a. integreret, kædestyret overfolie, er blevet godt modtaget i markedet, idet den også henvender sig til mindre producenter. 

T 300 H traysealer 

Fra traysealerprogrammet viser MULTIVAC den fuldautomatiske T 300 H. Den kompakte entry-level model er velegnet til pakning af en bred vifte af produkter i små og mellemstore serier. T 300 H kan konfigureres til flere spor og kombineres med forskellige udløbssystemer. Med simpelt værktøjsskift kan der nemt omstilles til andre pakkestørrelser og –former. Elektrisk fremtræk af trays, løftesystem og folierestopruller sikrer energirigtig drift. 

Komplet skinfolie-program 

På interpack demonstrerer MULTIVAC også deres program af MultiFreshTM folier. Højkvalitetsfolierne besidder særdeles gode mekaniske egenskaber, hvilket betyder, at de kan anvendes som erstatning for tykkere materialer uden at man går på kompromis med kvaliteten. Det reducerer folieforbruget markant og skåner miljøet. Alle over- og underfolier lever naturligvis op til gældende krav og bestemmelser i fødevareindustrien. 

Overfolierne passer til forskellige produktformer og –højder og leveres i forskellige standardtykkelser. Det er derfor muligt at pakke produkter med flad, mellemhøj eller høj profil samt produkter med uregelmæssige konturer. MultiFreshTM underfolierne består af APET kompositmaterialer og dækker mange egenskaber såvel mekaniske som barrieremæssige samt forskellige peel-systemer.   

Besøgende på MULTIVACs stand får også god indsigt i foliernes anvendelsesmuligheder, f.eks. overfolier med forbedrede mekaniske egenskaber til pakning af produkter med skarpe kanter som kød med ben eller skaldyr. Der er også folier med høj iltpermeabilitet, der primært anvendes til fersk fisk. Folier med soft-peel funktion er perfekte til tørre produkter som skinke, salami og skivet ost. Folier med hard-peel funktion bruges til produkter med væskeudsivning.

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.063