23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hjælp fra førerløs truck sikrer 30 % vækst

Tidligere brugte medarbejderne på Fasterholt Maskinfabrik 700 timer om året på at fragte dele fra lageret til montageafdelingen. Det skabte en flaskehals, da efterspørgslen efter vandingsmaskiner steg efter en tørke. Medarbejderne kunne ikke følge med. Det problem har en førerløs truck nu løst, så der igen er plads til vækst.

Uanset om en tørke er hård ved kartoflerne i Danmark, jordbærrene i Tyskland eller salaten i Frankrig, så kan Fasterholts vandingsmaskiner sørge for, at afgrøderne spirer og gror.

Det kræver ’bare’, at virksomheden ved Brande kan følge med efterspørgslen efter vandingsmaskiner, som familievirksomheden siden 1958 har fremstillet flere end 10.000 af. Det blev et problem i 2018, hvor tørken i Danmark var den værste i 99 år. 

Den interne forsyning blev en flaskehals 
Om baggrunden for at investere i en førerløs truck fra Global AGV, siger Danny Hansen, fabrikschef hos Fasterholt Maskinfabrik:

”Vi kunne ganske enkelt ikke følge med efterspørgslen på vandingsmaskiner. Derfor måtte vi se nøje på vores produktions-setup for at gøre det mere effektivt. Det viste sig, at vi brugte 700 timer om året på at levere varer fra lageret til montageafdelingen, og vores medarbejdere, som plukker komponenter, kunne ikke følge med. Den førerløse truck fra Global AGV har frigivet timer fra kørsel, som kan bruges til plukning af komponenter, så vi nu kan følge med.” 

30% mere effektiv med samme antal medarbejdere

Status er, at den førerløse truck henter varer på lageret og kører dem til et internt aflæsningssted i montageafdelingen, hvor en lagermand så fordeler de enkelte komponenter til de forskellige arbejdsstationer. 

”Resultatet er, at vi med den førerløse truck fra Global AGV er blevet 30 pct. mere effektive med de samme folk og med den samme tid,” fortæller Danny Hansen.

Fasterholt Maskinfabrik er Skandinaviens førende producent af vandingsmaskiner og oplever både i Danmark, Skandinavien og resten af Europa en stadig større efterspørgsel efter at kunne vande afgrøderne i perioder med for lidt regn. 

Simpel og fremtidssikker

Fasterholt Maskinfabrik valgte Global AGV efter at have orienteret sig om, hvad der fandtes på markedet. 

”Global AGV udmærker sig ved at være enkel at lære at kende, enkel at sætte op til nye og flere ruter og enkel at bruge for vores medarbejdere i hverdagen. Der er et betjeningshåndtag, som gør det hurtigt og nemt at sætte den i gang igen, hvis den skulle gå i stå eller bruge den som almindelig palleløfter, hvis der er behov for det,” siger Danny Hansen. 

Hos Fasterholt Maskinfabrik er der store ambitioner for nye opgaver, som den førerløse truck skal løse fremover. Planen er, at den også skal levere varer direkte fra skæremaskinerne og drejebænkene til forskellige arbejdsstationer i virksomheden. Og de ruter kan Fasterholt selv programmere.

”Den førerløse truck er fremtidssikret, og det er vigtigt. Vi er ved at få bygget et nyt lager med en mere central placering i forhold til vores montageafdeling. Så den vil få flere opgaver og komme til at køre meget mere, end den gør lige nu. Vi får knap 18.000 kvm under tag, som den kan boltre sig på med rigtig mange opgaver,” siger Danny Hansen.

Svært at skaffe nok dygtige medarbejdere
Udsigten til fortsat travlhed på Fasterholt Maskinfabrik i kombination med små årgange, som kommer ud på arbejdsmarkedet, har også medvirket til, at virksomheden har fokus på at automatisere arbejdsopgaver.

”Den arbejdskraft vi har brug for, bliver sværere og sværere at få. Så vi er nødt til at automatisere os ud af opgaver, som eksempelvis en Global AGV eller robotter kan klare. Og så må vi uddanne de hænder, vi så har, så godt som vi nu kan. Målet er hele tiden at øge effektiviteten for at være konkurrencedygtige, men uden at arbejde hårdere,” siger Danny Hansen.

Mindre manuelt arbejde skaber bedre arbejdsmiljø
På Fasterholt Maskinfabrik har et godt arbejdsmiljø høj prioritet, og det har den førerløse truck bidraget til at løfte.

”Medarbejderne har taget rigtig godt imod den nye førerløse truck. I første omgang har Global AGV givet et bedre arbejdsmiljø for vores lagerfolk, der slipper for en hel del manuelt arbejde, som følger med at bruge en traditionel truck,” siger Danny Hansen.  

Medarbejderne har hurtigt vænnet sig til den nye blå AGV, der hjælper med dagens arbejde. Den har fået kælenavnet ’Tøffe’.

”Alle sætter lige så stor pris på Tøffe som på deres andre kollegaer, hvis man kan sige det på den måde. Den indgår jo som en del af familien. Den hedder Tøffe, fordi den tøffer rundt blandt medarbejdere, som faktisk er kommet til at arbejde mindre hårdt efter, at vi har fået Tøffe. Nu skal de ikke bruge så meget fysiks energi på at flytte paller osv.  Så super god investering,” siger Danny Hansen.

God service – ingen driftsstop
Fasterholt Maskinfabrik lægger stor vægt på, at den førerløse truck er let at arbejde med – både når man skal lære den at kende, sætte den op med ruter og bruge den i hverdagen for medarbejderne. Derfor er behovet for ekstern assistance også minimal.

”Når vi har haft brug for hjælp over telefonen, så er vi blevet mødt af medarbejdere hos Global AGV, som både er flinke og hjælpsomme. Har vi haft brug for en montør, så er der kommet en montør kort tid efter. Global AGV er bevidst om, hvor vigtigt det er for os, når vi køber en førerløs truck, at den ikke står stille. Og den hurtige service er lige i vores ånd – det er også sådan, vi tænker i vores forretning,” siger Danny Hansen.

 

Global AGV®
Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047