Nyhed: Rengøringsdyse i særklasse til særligt genstridige rester
Manuelt arbejde, overforbrug af kemikalier og ekstra lang skylletid. Det er ofte nødvendigt for at rengøre tanke med rander af fastbrændte, indtørrede eller proteinholdige produktrester.
En produktnyhed der fjerner flaskehalsen i din CIP-proces
I tanke med aflejringer af fx enzymer, valle, gær eller karamel slår standarddyser ikke til. Resultatet er en ineffektiv proces, der koster ressourcer og forstyrrer hele dit produktionsflow.
Hos mt spray kan vi nu præsentere en produktnyhed til tankrensning, der er lidt af en gamechanger inden for rengøring af de ekstremt genstridige produktrester.
HPR – dysen der leverer et ekstremt højt tryk til ekstremt genstridige rester
Hvor tilsvarende dyser typisk har et driftstryk på 10–69 bar, har den nye TankJet HPR et ekstremt højt tryk op til 210 bar. Det skaber en mekanisk effekt i særklasse. Derudover fås dysen med 2D-rotation, som målrettet bearbejder rander i væskeoverfladen. HPR fjerner effektivt alle rester. Du reducerer dit ressourceforbrug og får en validerbar og reproducerbar CIP-proces.
Se nærmere på TankJet HPR
- Fås med 2D-rotation, 3D-rotation og 2D+3D-rotation
- Driftstryk op til 210 bar
- Funktionel ved temperaturer op til 95 °C
- Fås med gevindtilslutning Rc1/2 eller Rc3/4
Er HPR løsningen i din CIP-proces? Spørg os om dyser og tankrensning
Hos mt spray ved vi alt om tankrensning. Det gør vi på baggrund af data og mange års erfaring med CIP-løsninger i komplekse og regulerede miljøer. Vi kender faldgruberne og ved, hvor potentialet gemmer sig. I dit samarbejde med os får du rådgivning baseret på specialiseret teknisk viden og en dyb procesforståelse. Og ikke mindst løsninger tilpasset din virkelighed.
Se HPR i aktion her: