Etikettering af 160 agurker i minuttet hos hollandsk producent
En hollandsk fødevareproducent stod med en udfordring: Hvordan mærker man agurker i forskellige størrelser? Hurtigt, ensartet og med fortrykte etiketter? Svaret blev en kompakt mærkningsløsning fra HM Systems, der kan tilpasse sig produktvariationer uden at gå på kompromis med kvaliteten. HM300-løsningen er nu fuldt implementeret og sikrer stabil og effektiv drift i en krævende grøntsagsproduktion.
Fleksibel mærkning af agurker i alle størrelser – hollandsk producent vælger HM300
Når produkterne ikke er ens, skal mærkningsløsningen kunne følge med. Det oplevede en hollandsk producent, der havde brug for at etikettere agurker i forskellige længder, diametre og former – og vel at mærke med fortrykte etiketter.
Her kom HM300 labelleren fra HM Systems ind i billedet. Maskinen er udviklet specifikt til krævende produktionsmiljøer, hvor både hastighed, præcision og fleksibilitet er i højsædet. Med mulighed for at gemme op til 100 mærkningsprogrammer og skifte nemt mellem formater, er HM300 en oplagt løsning, når produktionen kræver hyppige skift – eller som i dette tilfælde: når grøntsagerne sjældent er ens.
Stabil drift og nem betjening
Maskinen er opbygget i rustfrit stål og anodiseret aluminium og styres af et mikroprocessor-baseret system, som giver en stabil performance – selv på ujævne overflader. Den intuitive brugerflade gør det nemt for operatørerne at skifte mellem etiketformater og produktstørrelser uden lange omstillinger.
“Med programmerbar opsætning og stabil performance gør HM300 det let for operatører at skifte mellem forskellige etiketformater og produktstørrelser.”
– Jan Kondrup, Sales Manager, HM Systems
Producenten har nu HM300 i drift og mærker agurker dagligt med stor præcision og minimal nedetid. Og hvem ved – måske er en af de friskmærkede agurker allerede landet i dit køleskab?