23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Forretningssegmenter drager stor fordel af hinanden

Siden 2015 har Process Engineering leveret rådgiverydelser til procesanlæg på større investeringsprojekter inden for Food & Biotech segmentet. Men ved du, at Process Engineering også tilbyder mange andre rådgiverydelser og samarbejder på tværs af sine forretningssegmenter?

Det gælder særligt de to forretningsområder Food & Biotech og Energy & Renewables. Der er et stigende fokus fra fødevareproducenter om at minimere spild og optimere energiforbruget. Især er projekter, der implementerer varmepumper i energivandssystemer i høj kurs, og i den forbindelse kan de to forretningssegmenter drage nytte af hinanden.

”Vi har gennem mange år gennemført Food & Biotech projekter for vores kunder, og projekterne omhandler oftest også et leveranceomfang indenfor Energy & Renewables. Vi ser derfor en synergi i at tilbyde vores rådgiverydelser til begge forretningsområder,” fortæller Michael Hastrup Andersen, der er Director for Food & Biotech Section i Process Engineering.

Stærke kompetencer fra begge segmenter sikrer løsninger med reel værdi

Inden for Energy & Renewables segmentet har Process Engineering omfattende kompetencer i design og integration af energisystemer. Samtidig bidrager Food & Biotech segmentet med en dyb procesforståelse af kundernes anlæg og sikrer, at de nye energisystemer bliver implementeret korrekt uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og hygiejnisk design. Derudover stiller de nye energisystemer krav til bl.a. returtemperatur, og det kræver nøje design og procesintegration for at opnå optimal energiudnyttelse. Disse projekter indebærer også ofte komplekse ombygninger af eksisterende procesanlæg med minimale produktionsstop, hvilket er en kernekompetence i Process Engineerings Food & Biotech segment.

”I Energy & Renewables segmentet arbejder vi tæt sammen med kollegerne i Food & Biotech for at sikre, at energiløsninger bliver integreret effektivt og med respekt for de komplekse krav, der findes i fødevareindustrien. Når vi designer og implementerer energisystemer som f.eks. varmepumper, er det ikke kun et spørgsmål om teknologi, men om at skabe løsninger, der fungerer i praksis og skaber reel værdi,” siger Lotte Strange Kjær, der er ansvarlig for Energy & Renewables i Process Engineering.

Det sidste stykke tid har Process Engineering arbejdet på et projekt, der netop forener de to forretningssegmenter. Kunden ønskede at reducere sin CO2-udledning ved at mindske sit naturgasforbrug gennem elektrificering. Løsningen af projektet trækker på Food & Biotech segmentets procesforståelse af anlægget og Energy & Renewables områdets erfaring med integration af energisystemet.

Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934

Kontaktperson

SA
Sarah Agerkvist
Marketingsassistent
+45 2679 5554 sba@proeng.dk

Send til en kollega

0.047