Fieldbus-kompetencer kan være guld værd i procesindustrien
Mange fejl og produktionsstop skyldes en manglende forståelse for hvordan fieldbus-teknologierne fungerer med dit anlæg.
Procesindustrien stiller stadigt større krav til driftssikkerhed og hurtig fejlsøgning i komplekse automationssystemer, hvor fieldbus- og kommunikationsteknologier som ASi-bus, PROFIBUS, PROFINET og IO-Link udgør rygraden i mange anlæg.
For teknikere og vedligeholdelsesfolk betyder en større forståelse for teknologierne at kommunikationsfejl kan lokaliseres og løses på rekordtid – ofte før de når at påvirke produktionen. Et grundlæggende kendskab til teknologierne er ikke bare en kæmpe fordel i ethvert anlæg, herunder også når nyt udstyr skal integreres i eksisterende anlæg.
Benn Nyborg, Divisional Director for Au2mate Zealand A/S i Hillerød udtaler:
”Det er vores erfaring at mange fejl og produktionsstop rent faktisk skyldes en manglende forståelse for hvordan teknologierne fungerer med dit anlæg. Hvis vi kan bidrage til at gøre den viden lettere tilgængelig, så vil det i sidste ende medvirke til en øget driftssikkerhed i de produktionsanlæg vi møder derude og styrke effektiviteten på tværs af procesindustrien”.
For at imødekomme dette behov udvider Au2mate Academy sit kursustilbud med en afdeling i Hillerød, hvorfra der udbydes 4 specialiserede kurser til teknikere og vedligeholdelsesfolk.
Kurserne dækker både grundlæggende og avancerede aspekter af ASi-bus, PROFIBUS, PROFINET og IO-Link, herunder modultyper, adressekonfiguration, nodeopsætning og diagnosticeringsværktøjer. Deltagerne får kompetencer til at håndtere både almindelige og komplekse installations- og driftsudfordringer.
Med små hold og en kombination af teori og praksis er der fokus på at tilbyde praksisnær undervisning, der kan tages direkte med hjem og udnyttes i dagligdagen.
Læs mere om de enkelte kurser på vores hjemmeside her: kurser i Hillerød
Eller kontakt
Benn Nyborg, Divisional Director, (+45) 2999 9551
Om Au2mate A/S
Au2mate udvikler og leverer komplette automationsløsninger og industriel IT til processindustrien worldwide. Hertil tilbyder vi også teknisk support via 24/7 Hotline samt træningskurser i Au2mate Academy.