M Seals udvider med strategisk opkøb af Haagensen A/S
Efter mere end et århundrede som selvstændig virksomhed bliver Haagensen A/S nu en del af M Seals Group, der indgår i den internationale koncern Diploma PLC.
Virksomheden blev grundlagt i 1921 af Gunnar Haagensen som Ford-fabrik i Letland. I 1940’erne flyttede han den til Danmark som følge af krigen og lagde her fundamentet for specialet i tætninger, pakninger og tekniske løsninger til krævende industrier som offshore, vind, pharma, fødevarer og marine.
Opkøbet markerer et tydeligt skridt i M Seals’ strategi om at styrke sin position i Norden med øget produktionskapacitet og teknisk ekspertise. Haagensen har udviklet sig fra klassisk distributør til en moderne teknisk virksomhed med egen pakningsproduktion, avanceret testcenter og omfattende lagerfaciliteter, der nu bliver en integreret del af M Seals’ forretning.
For kunderne betyder integrationen adgang til et bredere sortiment og produktion, større lagerkapacitet og et endnu stærkere teknisk beredskab. Haagensens organisation og kompetencer videreføres i M Seals-regi, men brandet vil på sigt blive fuldt indarbejdet i M Seals’ struktur.
Med opkøbet får M Seals ikke blot et nyt forretningsben, men også en erfaren medarbejderstab og et veludbygget netværk inden for nogle af de mest regulerede og teknisk krævende industrier. Samtidig åbner det for nye vækstmuligheder, både på hjemmemarkedet og internationalt.
Lasse Haagensen, afgående CEO og fjerde generation i familievirksomheden, fortæller her om beslutningen. ( https://www.haagensenseals.com/dk/om-os/mseals )