Ny afdelingsleder i Process Engineering
Vi er glade for at byde velkommen til Jørgen Ilkjær som ny afdelingsleder af vores afdeling i København.
Jørgen Ilkjær er uddannet Kemiingeniør fra DTU, har +20 års erfaring med ledelse og kommer med en stærk kombination af teknisk ekspertise og kommerciel erfaring. Gennem sin karriere har han opnået solid erfaring med ledelse, salg, projekteksekvering, procesdesign og commissioning. Han har bl.a. arbejdet med afsvovlingsanlæg, calciner til aluminiumoxid, natriumaluminat og kalk, ingrediensindustrien, strategisk planlægning, test af ny teknologi, samt implementering af nye doserings- og tabletteringssystemer til katalysatorproduktion. Derudover har han arbejdet med salg af tørreprocesser til producenter af fødevareingredienser og enzymer.
Jørgen har arbejdet hos flere forskellige virksomheder som F.L. Smidth, GEA, CP Kelco, Alfa Laval, MT Højgaard, Haldor Topsøe, Lattec og SPX (Anhydro). Senest kommer han fra en stilling som Chief Specialist hos Viegand Maagø.
Vi byder Jørgen velkommen til Process Engineering.