Nu ved vi, hvor vi skal lægge ESG-kræfterne
Dobbelt væsentlighed (DMA) giver klar retning i arbejdet – og danner grundlagt for 2025-rapporten.
Hvordan prioriterer man bedst, når man både vil gøre en forskel og udvikle forretningen?
Hos Procudan har svaret været en dobbelt væsentlighedsanalyse, også kendt som DMA-analyse. Analysen bidrager med en tydelig ramme for arbejdet med ESG – både i hverdagen og frem mod vores kommende rapport.
En fælles proces med fælles mål
I midten af november samledes kolleger fra hele Procudan til en tværfaglig workshop, hvor rådgivningshuset SustainX faciliterede analysen. Her blev de vigtigste ESG-emner identificeret – ud fra både et forretnings- og et samfundsperspektiv.
- Det har givet os ro og retning. Vi ved nu, hvilke emner vi prioriteter højest, siger Lone Skov, ESG- og trivselskoordinator.
Fra workshop til virkelighed
Analysen er nu et aktivt værktøj til at sætte retning for vores indsats. Det gælder både strategisk og operationelt, og vi bruger det konkret til at:
- prioritere vores ESG-initiativer;
- formulere tydelige målsætninger;
- følge op med fakta og handling.
Fundamentet for næste rapport
Selvom vi ikke er lovmæssigt forpligtet, har vi valgt ESG-rapportering til – fordi vi mener, det skaber værdi.
Dobbelt væsentlighedsanalysen bliver fundamentet for vores 2025-rapport, og sikrer en direkte kobling mellem det, vi gør – og det, vi kommunikerer. Det betyder større transparens og en rød tråd hele vejen fra beslutning til dokumentation.
To vinkler – ét klart billede
DMA-analysen kombinerer to perspektiver:
- Hvad der er vigtigt for forretningen.
- Hvad der har betydning for vores omgivelser.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med ESG og hent vores 2024 Basis ESG-rapport.