23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mærknings- og etiketteringsløsninger til hele fødevareindustrien

På Anuga FoodTech 2018 præsenterer MULTIVAC Marking & Inspection et omfattende program af linieintegrerbare mærknings- og etiketteringsløsninger til fødevareindustrien.

DP 230 printeren, som er designet til anvendelse på dybtrækningsmaskiner, består af en printer og en drevenhed med x- og y-akse, så printeren kan printe både på langs og tværs af foliefremtræksretningen. Løsningen er specialdesignet til den specifikke maskinmodel og sammen med pakkemaskinen udgør den én enhed design-og styringsmæssigt. Printeren er monteret i en pladsbesparende position over svejsestationen. Kabinettet er udført i perforeret stålplade, og den nye servodrevteknologi sikrer maksimal præcision og hastighed. DP 230 printeren vises som en integreret del i en automatisk pakkeløsning til produktion af formskårne pakker.  

Et andet highlight er et bredt program af båndanlæg. Med L 310 vises en modulopbygget model med stor kapacitet og til komplekse etiketterings-, print- og inspektionsopgaver til forskellige pakker som bl.a. trays, kartoner og dybtrækspakker. På messen vises en model fra denne serie integreret i en T 800 traysealer til D-etikettering, dvs. etiketten påsættes på oversiden af pakken, ned over begge sider og til sidst på bunden af pakken.

Specielt til etikettering af slicevarer vises L 330 som en del af en fuldt integreret slicerlinie. L 330 leveres i sikkerhedsklasse IP 69K og opfylder dermed de strengeste krav til hygiejne inden for fødevareindustrien. Pakkerne transporteres vha. fortandede båndstyr, så de er nemt tilgængelige for visionkontrol.

Inden for inspektionsløsninger præsenteres BASELINE I 100 X-ray kontrolsystem, en I 211 checkvejer samt I 410 visionkontrol. Den prisgunstige entry-level model, I 100, detekterer fremmedlegemer i metal, glas, ben, sten og kraftigt plastic, og den kan også anvendes til kontrol af fyldningsgraden i de fyldte pakker samt til kontrol af produkternes integritet.

I 211 checkvejeren med integreret metaldetektor sikrer præcis vægtkontrol og detektering af fremmedlegemer i metal. Den anvendte detektorspole arbejder med multidobbeltfrekvens og giver dermed øget følsomhed. Anvendelsesområderne for I 410 spænder fra fuldstændighedskontrol af pakkerne til tilstedeværelse og positionskontrol af etiketterne samt til kontrol af udskriften, herunder mønster- og karaktergenkendelse, karakterverifikation og inspektion af læsbarhed og koder. Højopløsningsliniescanneren og kraftig billedbehandling til både top- og bundscanning sikrer meget pålidelig inspektion af pakkekvalitet og mærkning.

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047