Stor amerikansk fødevareproducent får specialbygget Cross Web etiketteringsløsning
En stor amerikansk fødevareproducent havde behov for en ekstra robust etiketteringsløsning. HM Systems udviklede derfor, i samarbejde med vores partner i USA, en Heavy Duty Cross Web med IP63-tætning og forstærket konstruktion. Løsningen er designet til at kunne modstå intensiv rengøring og samtidig sikre præcis top- og bundetikettering i døgndrift. En løsning, der bestemt også egner sig i til mange danske fødevarevirksomheder.
I en amerikansk fødevareproduktion, hvor hyppig og intensiv rengøring er en fast del af hverdagen, stod en standard Cross Web-løsning ikke længere mål med de krav, som miljøet stillede.
Derfor blev HM Systems bedt om at udvikle en mere modstandsdygtig version, der kunne levere stabil drift trods hårdere belastning og flere daglige washdown-processer.
Resultatet blev en specialtilpasset Heavy Duty Cross Web, udviklet med IP63-tætning og en række konstruktionsmæssige forbedringer. Løsningen omfatter en helt lukket dispenserbody uden åbne huller, en relokeret label-sensor, en modificeret back-pressure roller samt forstærkede aksler for øget stabilitet.
Dertil kommer ekstra pakninger ved både kontrol- og displayenhed, som samlet sikrer en markant bedre beskyttelse af de centrale komponenter.
”Miljøet krævede en løsning med højere tæthedsgrad og øget stabilitet. Når man producerer i døgndrift, er driftssikkerhed helt afgørende,” fortæller Sten Krag-Hansen, CSO hos HM Systems.
Inden maskinen blev pakket og sendt over Atlanten, gennemgik den en omfattende test i fuld hastighed på HM Systems’ værksted i Danmark. Formålet var at sikre, at både konstruktion, tætning og præcision fungerede fejlfrit under forhold, der spejler kundens egen produktion – og at den forstærkede løsning kunne levere den stabilitet, der var behov for.
Læs den fulde case story på vores hjemmeside:
https://www.hm-systems.dk/cases/heavy-duty-cross-web-til-amerikansk-fodevareproducent/