Linewalk af tankanlæg
Kunden, der sikrer professionel opbevaring og håndtering af brændstof, har et større tankanlæg, hvor brændstof bliver leveret med skib, opbevaret i tanke og bragt ud til det danske marked med lastbiler. Anlægget er veldokumenteret og underlagt strenge sikkerhedskrav, da de arbejder med brandfarlige og eksplosive væsker. I forbindelse med et ønske om at sikre en mere overskuelig struktur på deres dokumentation blev Process Engineering involveret til at udføre en linewalk.
Processen i projektet
En linewalk indebærer, at man besigtiger anlægget og følger de enkelte rør for at dokumentere instrumenter som ventiler og pumper. Hele anlægget bliver dokumenteret i en P&ID (proces- & instrumentdiagram). Et P&ID er et centralt dokument, der viser rørføringer, ventiler, instrumenter og sammenhænge i et anlæg. For at sikre, at dokumentationen stemmer overens med den faktiske installation, udfører man en fysisk gennemgang af anlægget - og det bliver kaldt en linewalk.
Når man drifter et anlæg – og især hvis der skal laves ændringer – er det afgørende at vide detaljeret, hvilke dele anlægget består af. Det sikrer, at drift og ændringer kan udføres planlagt og forsvarligt.
Projektet er udført af en af vores ingeniører i tæt samarbejde med kunden. Den nye dokumentation er udarbejdet, så den er tilpasset ønskerne fra ledelsen og operatørernes daglige arbejde ifm. drift og ændringer i designet.
Ydelse og omfang af projektet
Vores ydelse og omfanget af projektet dækker over:
- Opdateret P&ID