23948sdkhjf
Del siden
Annonce

MULTIVAC's X-line modtager Gold International FoodTec Award 2018

X-line er en ny generation af dybtrækningsmaskiner, som sætter nye standarder inden for emballering både når det kommer til pålidelighed, kvalitet og performance

DLG (German Agricultural Association) og deres messepartnere uddeler International FoodTec Award til banebrydende udvikling inden for innovation, bæredygtighed og effektivitet i fødevareteknologien. En jury bestående af internationale videnskabs- og forskningseksperter samt repræsentanter fra industrien udvælger de mest progressive koncepter. Den velkendte Technology Award uddeles hvert tredje år i form af guld- og sølvmedaljer.

X-line, som har modtaget guldmedalje, har et hidtil ukendt sensorstyringsniveau, hvor Multi Sensor Control registrerer alle relevante dele af processen. Ved hjælp af lukkede styringskredse registrerer sensorsystemet kontinuerligt en lang række procesdata på f.eks. formning, evakuering og svejsning. Selv form- og svejseværktøjer er integreret i sensorstyringen via elektroniske sensormoduler. Alle skridt i processen koordineres optimalt, mens produkt- og systemrelaterede uoverensstemmelser automatisk kompenseres så meget som muligt, selv fejlindstillinger fra betjeningspersonale registreres og vises. Derfor kører X-line konstant optimalt. 

Med MULTIVAC Pack Pilot kan maskinen indstilles til optimalt produktionsniveau vha. maskinstyringen. Når de nye recepter lægges ind, tilpasser maskinen selv til optimalt produktionsniveau vha. data og fakta om valgt pakke, produkt og pakkemateriale. Det betyder, at maskinen kan producere uden speciel operatørviden. Pack Pilot giver adgang til omfangsrig ekspertviden, der stammer fra procesdata fra mere end 1.000 nye pakkeløsninger om året. X-line producerer med maksimal pakkesikkerhed, ensartet kvalitet og stor kapacitet uden produktionstab under maskinopstart. 

Den nye værktøjsgeneration, X-tools, er garant for de laveste produktionsomkostninger i markedet. X-tools rummer mange innovationer i design og sensorsystem samt aktiveringsfunktioner. Herved opnås kortere evakueringstider og dermed højere kapacitet. Optionelt kan X-tools designes med smallere kantstrimler, der giver en materialebesparelse på op til 30 procent. Alle værktøjselementerne er kodet og kan identificeres af pakkemaskinen. Når værktøjet er monteret korrekt, indstiller maskinen selv parametrene, som sikrer optimal processtyring. Det betyder øget driftssikkerhed, især ved maskiner med hyppige værktøjsskift. 

Og sidst men ikke mindst har X-line et avanceret betjeningskoncept. Den intuitive HMI 3 Multi-Touch brugerflade er i høj opløsning og svarer til driftslogikken for dagens mobilenheder. Driftsprocesserne styres nemt og kan tilpasses den enkelte operatør, herunder differentierede adgangsrettigheder og betjeningssprog. Bruger-login er trådløs vha. RFID chipkort. Alle relevante maskinparametre vises i ét skærmbillede.  

 

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.078