23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bliver stregkoden fejet væk af onlinehandlen som en støvet oldsag?

Spørgsmålet opstår, fordi stregkoder jo typisk bliver brugt til at scanne i udgangskassen i en butik. Og i en webshop eller på en online markedsplads (som fx eBay), skal man jo ikke scanne noget – bare indtaste betalingsoplysninger.

Men måske stregkoderne alligevel har en chance? Og kan nøjes med at blive støvet af, ikke fejet i skraldespanden.Skal stregkoden have en chance til?

Årsagen er, at stregkoden optimerer forsyningskæden på en række områder og dermed bidrager til en bedre kundeoplevelse i enhver slags detailvirksomhed.

Hør bare her.

Fordel 1: Færre returvarer

Øv, der er intet så surt, som når en webshopkunde sender varen tilbage, fordi der blev leveret en anden end bestilt. Det har givet kunden en dårlig oplevelse med dit brand, og oven i købet er udgifterne til håndtering af returvarer store og spiser direkte af dit overskud.

Med en stregkode på dine produkter bliver det nemmere og sikrere at plukke den rigtige vare – og gøre kunden glad i første forsøg.

Fordel 2: Sælg det, du har

Æv, din lagerstatus var ikke opdateret, så nu har kunden købt en vare, som du alligevel ikke har på lager – det bliver ikke godt på Trustpilot. Eller omvendt: Du havde modtaget et nyt batch af en vare, men fordi de ikke var blevet først ind i webshoppens lager, fandt kunden dem aldrig.

Et simpelt ”bip” med scannere når du modtager varer, og når du pakker dem til ordrer gør, at du altid har en webshop med korrekt opdateret lagerstatus, så du kan sælge det, du har, og ikke det, du ikke har.

Oven i hatten sparer du kedsommeligt arbejde med at optælle varer og indtaste…

Derfor: Selvom en webshop ikke har noget fysisk kasseapparat med scanner, så kan stregkoden på produkter og kartoner være en rigtig god idé alligevel.

Den magiske ingrediens

Stregkoden er faktisk ikke i sig selv den magiske ingrediens, bare indpakningen der gør disse fordele mulig. Stregkoden er nemlig et billede af det unikke nummer, som du typisk ser lige nedenunder stregkoder – og dét er magisk. Næsten.

Her er to gode grunde i tillæg til de to fordele ovenfor:

Autentificering. Et begreb der er lige så vigtigt, som det er svært at udtale. Et GTIN identificerer både dig og dit produkt unikt i hele verden. Det er vigtigt, fx når du vil sælge på markedspladser som Amazon, som vil tjekke, om du er autoriseret til at sælge det givne produkt.

Varekatalog. Med unikke varenumre har man ikke pludselig det samme produkt listet under flere varenumre. Og ja, det er et helt reelt problem, både i webshops og på markedspladser. Det giver en bedre, mere overskuelig oplevelse for den potentielle kunde, og giver dig et bedre overblik. Win-win.
Det er op til dig

Så skal stregkoden ha’ en chance til i vores digitale verden? Du bestemmer selv. Men vi vil gerne rådgive dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt stregkoder kan hjælpe din forretning med at spare på logistikomkostninger og gøre dine kunder mere tilfredse. Det er også hos os, du abonnerer på de unikke GTIN-varenumre, der skal inden i stregkoderne. Og rådgivning er gratis for medlemmer.

Kontakt GS1 Denmark på 39 27 85 27 eller info@gs1.dk
Læs mere om stregkoder og unikke varenumre på gs1.dk/onlinesalg
Køb dine GTIN-varenumre på shop.gs1.dk

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

GS1 Denmark
Vesterbrogade 149
1620 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10629845
P nummer: 1000109004

Kontaktperson

HRO
Helle Riis Olsen
Marketing koordinator
hol@gs1.dk

Send til en kollega

0.047