Hurtigere vedligehold af motorer og ventiler og mindre nedetid på linjen
Når tunge komponenter kan håndteres hurtigt og kontrolleret, bliver produktionen køreklar tidligere.
Motorer, ventiler og andre centrale komponenter er afgørende for stabil drift i fødevareindustrien. Når de skal udskiftes, justeres eller serviceres, sker det ofte under et planlagt stop, hvor vedligeholdelsesafdelingen har et begrænset tidsvindue. Hvis håndteringen af de tunge dele tager for lang tid, bliver konsekvensen forlænget nedetid og en dyrere produktionspause.
En præcisionsstyret multiløfter fra Smartlift kan forkorte denne proces markant. Motorer og ventiler kan løftes sikkert fri, flyttes ud og erstattes med nye eller renoverede dele uden at kræve flere personer eller improviserede løfteløsninger, og uden at medarbejderen skal have certifikat for at brug maskinen. Den stabile konstruktion og overblikket ved brug af fjernbetjeningen gør det muligt at placere komponenter præcist ved montering, så justeringer kan udføres korrekt første gang.
Det er en fordel i miljøer, hvor pladsen er begrænset, og hvor udstyr og installationer står tæt. Med et smalt chassis og god manøvredygtighed kan løfteren komme tæt på opgaven, også hvor en truck eller en fastmonteret kran er upraktisk. Det sparer tid på interne flytninger og mindsker risikoen for skader på både udstyr og komponenter.
Samtidig er arbejdsmiljøet et centralt punkt. Når tunge løft fjernes fra arbejdsdagen, reduceres risikoen for belastningsskader, og opgaven kan udføres mere sikkert. Over tid kan det give både færre fraværsdage og mere stabil drift. For virksomheden betyder det kort sagt: mere vedligehold udført på kortere tid og en produktionslinje, der kommer hurtigere tilbage i gang.