SMC Danmark A/S certificerer partner med speciale i trykluft

| Medlemsnyhed | Indrykket af SMC Danmark A/S

Jysk Trykluft ApS har gennemgået SMC Danmark A/S’s uddannelsesprogram i rådgivning og salg af SMC-løsninger og kan derfor nu kalde sig Certificeret SMC Partner.

Jysk Trykluft ApS servicerer, installerer og reparerer kompressorer, trykluftsfiltre, køletørrere og adsorptionstørrere primært af mærket SMC samt rørføring til trykluft, vakuum, argon, nitrogen med videre. En anden spidskompetence er energioptimering i forbindelse med installationerne og en ansvarsbevidst holdning til sundhed, sikkerhed og service. Jysk Trykluft ApS har længe været forhandler af SMC produkter.

Ved at gennemgå en uddannelse på fire moduler har Jysk Trykluft ApS opnået dels et dybere indblik i SMC’s 12.000 varenumre store program, der også inkluderer 700.000 produktvarianter til automationsløsninger dels en genopfriskning af fysikken omkring pneumatik.

”Idet Jysk Trykluft ApS vælger at gennemføre vores uddannelse bestyrkes vi i overbevisningen om, at Jysk Trykluft ApS ønsker at yde den bedste rådgivning og service for kunderne i samarbejde med os”, siger Henrik Bonde Jespersen, der er ansvarlig for partneruddannelser hos SMC Danmark A/S.

Med partnercertificeringen i bagagen og det store produktprogram fra SMC Danmark A/S har Jysk Trykluft ApS nu endnu bedre mulighed for sparring med kunderne om alle typer opgaver og hurtig levering fra eget lager.

Et certificeringsforløb hos SMC Danmark A/S forløber over fire uddannelsesmoduler og gennemføres på hovedkontoret i Horsens.

På billedet får Peder Kruse (th.), indehaver af Jysk Trykluft ApS, overrakt symbolet på partnercertifikatet af Torben Hjorth, der har den daglige kontakt til Jysk Trykluft ApS.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SMC Danmark A/S

Egeskovvej 1
8700 Horsens
Danmark
SMC Danmark A/S

Send til en kollega

0.111