Det skal du overveje, når du vælger arbejdstøj til fødevareindustrien

| Medlemsnyhed | Indrykket af Berendsen Textil Service A/S

Skal du vælge arbejdstøj til medarbejdere i fødevareindustrien? Vi har fået vores HACCP-Kvalitetsleder, Lisbeth Linde, til at samle en tjekliste med 10 punkter, I skal overveje før I vælger.

Hos Berendsen hjælper vi hver dag store fødevareproducenter med at udvælge arbejdstøj. Vi ved, at der er flere ting, I skal overveje for at finde optimalt arbejdstøj til jeres medarbejdere – jeres nye arbejdstøj både skal leve op til virksomhedens risikostyring og alle de hygiejne- og sikkerhedskrav, der er i fødevareindustrien. Og det er vigtigt, at jeres arbejdstøj på én gang beskytter jeres produkter effektivt mod kontaminering fra medarbejderne – og samtidig er komfortabelt for de ansatte at have på uanset hvilke opgaver, de løser i hverdagen.

For at gøre det nemt for din virksomhed at vælge arbejdstøj, som sikrer, at I både nu og i fremtiden kan fastholde et højt niveau af hygiejne og fødevaresikkerhed, har vi fået vores HACCP-Kvalitetsleder, Lisbeth Linde, til at samle en tjekliste med 10 punkter, I skal overveje:

1. Jeres risikoniveau

Først og fremmest skal det arbejdstøj, I bruger til at producere fødevarerne, passe til risikoniveauet i produktionen. Jo mere letfordærvelige jeres fødevarer er, jo større er risikoen for kontamination. Derfor er det vigtigt, at I har jeres risikoniveau med i overvejelserne, når I vælger jeres løsning indenfor arbejdstøj. Og husk, at jeres risikoniveau også er påvirket af jeres produktionsproces, og om I f.eks. har en åben eller lukket produktion.

Hos Berendsen arbejder vi ud fra tre forskellige risikoniveauer:

  • Maksimal risiko (håndtering af uemballerede, meget letfordærvelige fødevarer til hurtig indtagelse, f.eks. spiseklare salater, sandwiches eller sushi)
  • Høj risiko (håndtering af uemballerede, fordærvelige fødevarer eller ingredienser, der sommetider får ekstra forarbejdning, f.eks. råt kød)
  • Lav risiko (håndtering af ikke-letfordærvelige fødevarer, der skal forarbejdes, f.eks. kartofler eller kaffe)

Når I har fundet frem til jeres risikoniveau, er I klar til at sammensætte jeres kollektion af arbejdstøj. Jo højere jeres risikoniveau er, jo mere stringent skal designet af jeres arbejdstøj være. Der bør f.eks. ikke være lommer i tøj, som bliver brugt i Maksimal risiko-produktionsområder – og kun indvendige lommer i Høj risiko-områder for at beskytte jeres produkter og produktionsproces mod urenheder og bakterier.

2. Jeres kunders krav og forventninger

I dag oplever mange fødevareproducenter, at deres kunders krav stiger. Kravene kan f.eks. komme fra detailhandlen, som ønsker, at hele forsyningskæden skal leve op til specifikke standarder for fødevaresikkerhed og auditerer det regelmæssigt. Hvad jeres medarbejdere har på under selve fødevareproduktionen har en meget stor indvirkning på fødevaresikkerheden – og hele jeres system for arbejdstøj kan nemt blive standardiseret for at være i overensstemmelse med de internationale og nationale standarder som f.eks. ISO 22000, BRC, Tesco og HACCP. Læs mere om det her

3. Hvad/hvem skal arbejdstøjet beskytte

Typisk vil der ikke være nogen sikkerhedsrisici for de medarbejdere, der arbejder med jeres fødevareproduktion. Arbejdstøjets vigtigste funktion er derfor at beskytte produkterne. Men der kan være situationer, hvor f.eks. specialiserede medarbejdere skal have adgang til produktionsområdet for at reparere jeres maskiner. I de tilfælde skal jeres arbejdstøj både beskytte de specialiserede medarbejdere og fødevarerne i produktionen, da maskinerne sommetider skal repareres, mens produktionen er i gang.

4. Klima i produktionsområdet

For medarbejderne er det vigtigste, at arbejdstøjet er behageligt at have på – derfor er I også nødt til at overveje hvilket klima, der er i jeres produktionsområde. Hvis temperaturen er høj, skal tøjet være let og samtidig sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed. Hvis det er koldt, er det nødvendigt med en termojakke. Men stoffet i termojakker lever ikke altid op til de nutidens standarder for fødevaresikkerhed – derfor skal I typisk bære den under en kittel eller almindelig jakke.

5. Tøjets størrelse skal passe medarbejderne

Arbejdstøjet skal passe til alle medarbejdere, og det må ikke begrænse dem i deres arbejdsopgaver. Derfor bør I overveje, om medarbejderne har opgaver i hverdagen, som kræver, at I tilfører ekstra funktioner til arbejdstøjet. Hvis jeres medarbejdere f.eks. er i kontakt med vand eller fugt, kan det være relevant med ærmer fremstillet af vandafvisende stof.  I skal også overveje, om en unisexkollektion er nok – eller I også ønsker arbejdstøj med en mere feminin stil, som passer bedre til jeres kvindelige medarbejdere. Tjek også, om I har behov for specialstørrelser (f.eks. ekstra høj, lille størrelse osv.).

6. Behov for visuel zoneafmærkning eller overvågning af medarbejderadfærd (hvornår skifter og returnerer de tøjet)

I produktionsområder med risiko for kontaminering, kan det være en fordel, at arbejdsuniformerne hjælper med at kontrollere medarbejdernes strøm fra et område/en sektion til en anden. Her kan zoneafmærkninger på uniformer være praktiske, men det er vigtigt, at I ikke går på kompromis med fødevaresikkerheden ved f.eks. at bruge farvet tøj, som ikke egner sig til områder med Maksimalt risikoniveau. En anden og effektiv metode er at montere chips i tøjet (f.eks. Berendsen FoodSafety hygiejnesporingssystem), som gør det muligt for jer at monitorere jeres medarbejderes adfærd og se, hvornår de f.eks. skifter til rent arbejdstøj og returnerer det beskidte.

7. Logoer og virksomheds-branding på arbejdstøj

Generelt skal arbejdstøj til fødevareproduktion være designet så rent som muligt, men for virksomheder med stærke brands kan det være nødvendigt med logoer på arbejdstøjet. I kan sagtens tilføje logoer og andre former for visuel identitet på arbejdstøjet uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, men I skal tage nogle hensyn. F.eks. skal I huske, at logoer skal fastgøres permanent, så de kan holde i hele tøjets levetid – det er et krav, for at tøjet kan leve op til nutidens standarder for fødevaresikkerhed. Derfor skal logoer sys eller broderes direkte på tøjet og ikke overføres, da det kan skalle af og potentielt være risikabelt for produktionen.

Der er også nogle virksomheder, der ønsker at tilføje mere end bare et logo på deres arbejdstøj – f.eks. ved at vise deres brandingfarver eller -grafikker på tøjet. Men det kræver specialdesignet arbejdstøj i stof, som opfylder kravene til fødevaresikkerhed, så det kan være nødvendigt at vælge skræddersyet eller individuelt fremstillet arbejdstøj.

8. Rengøring af jeres arbejdstøj

For jer, der arbejder med fødevareproduktion, er det afgørende at overveje, hvordan I vil holde jeres arbejdstøj helt rent. Jo højere jeres risikoniveau er, jo vigtigere er det at tage hensyn til. Der er stor forskel på at se rene ud – og på at være rene. Og selv distributionen kan medføre kontaminering af det rene tøj, hvis det ikke bliver gjort korrekt. I nogle områder med Maksimalt risikoniveau kan det være nødvendigt, at medarbejderne skifter uniform flere gange dagligt, f.eks. efter toiletbesøg, kantinebesøg eller rygepauser. Ved at montere en chip i tøjet kan I få fuldt overblik over arbejdstøjets brug, og på den måde kan I se, om tøjet er blevet vasket. At vælge det rigtige arbejdstøj handler nemlig også om at vælge det optimale system til at håndtere det. Skal jeres medarbejdere f.eks. selv bruge tid på at vaske deres uniformer? Har I et vaskeri i virksomheden? Eller vil I outsource vask, rens, vedligeholdelse og levering af tøjet i stedet?

9. Højsæsoner og mange personaleudskiftninger

I nogle fødevarevirksomheder er personaleudskiftningen stor. Produktionen kan også være påvirket af højsæsoner, der medfører udsving i antallet af nye medarbejdere, som alle skal bruge arbejdstøj i de rigtige størrelser. Det skal I også tage med i betragtning, når I vælger en løsning for jeres arbejdstøj. Tommelfingerreglen er, at jo større personaleudskiftningen og behovet for arbejdstøj i højsæsonerne er, jo mindre kompleks bør jeres kollektion af arbejdstøj være – det vil sige, at I bør vælge ensartet tøj som f.eks. uniformer, der kan benyttes af medarbejdere i forskellige stillingstyper.

10. Fremtidige mål for hygiejnen

Sidst, men ikke mindst: Når I arbejder i fødevareindustrien, er det vigtigt ikke kun at se på hvilket hygiejneniveau, I ønsker lige nu – men også at overveje jeres mål for hygiejnen i fremtiden. Jeres styring og administration af arbejdstøjet skal give jer sikkerhed for, at jeres virksomhed ikke kun nu, men også fremover består alle de lovpligtige auditeringer. Stræb efter at være på forkant fremfor at halte bagefter, så I ikke hele tiden skal opdatere jeres systemer, når I får nye kunder, eller kravene stiger. En langsigtet strategi for jeres arbejdstøj vil hjælpe jer med at effektivisere jeres hygiejnekontrol og beskytte jeres brands profil og omdømme.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan få en samlet, miljøansvarlig tøjløsning, der lever op til jeres hygiejnekrav og arbejdsbehov – og samtidig minimerer jeres tidsforbrug på administration? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på:pmsupport@berendsen.dk – vi svarer på din mail indenfor et døgn.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Berendsen Textil Service A/S

Tobaksvejen 22
2860 Søborg
Danmark
Berendsen Textil Service A/S

Send til en kollega

0.123