23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pallelaster med ny teknologi

Sealing System er på fabriksgulvet med en ny generation af pallelastere. En fuldautomatisk og miljøvenlig løsning, der i stedet for trykluft bliver drevet af stabile servomotorer.

IP-4 Greenline hedder Sealing System A/S’ nyeste bud på en robust og driftssikker pallelaster, der efter planen får danmarkspremiere primo april i år.

”Pallelasteren er designet til fremtidens udfordringer, når vi taler håndteringsnøjagtighed, miljøvenlighed, driftssikkerhed og ønsket om fuldautomatisk omstilling mellem de forskellige pallemønstre,” bebuder salgsdirektør og medejer Kjeld Østergaard Jensen fra automationshuset i Grindsted, hvor pallelasteren er blevet produktudviklet, 3D-tegnet og lige nu er ved at blive bygget.

Kapacitet og positioneringer på den nye pallelaster er højere og mere nøjagtige end på tilsvarende anlæg baseret på pneumatik.

”Den store forskel er helt klart, at vores produkt udelukkede drives af en række servomotorer. Den teknologi på en pallelaster er ikke set før herhjemme. Teknologien sikrer håndtering af emner med blødere og mere præcise hovedbevægelser. Derudover er løsningen langt billigere i driftsomkostninger end trykluft,” forklarer Kjeld Østergaard Jensen.

Ifølge virksomheden er der lang levetid på servomotorerne.

”Det betyder, at den nye generation af pallelastere er forbundet med en høj grad af driftssikkerhed. Vi har bygget en model, der er skabt til at kunne køre 24/7 med et minimum af vedligeholdelsesomkostninger,” siger salgsdirektøren.

Skalerbare løsninger

Produktudviklingen af IP-4 Greenline er indirekte igangsat af industrien, som netop efterspørger anlæg, der reducerer miljøbelastning og CO2-udledning samt styrker driftssikkerheden.

”Pallelasteren er konstrueret og udviklet med over 40 års erfaring inden for automatiserede pakke- og palleteringsanlæg. Vores folk har i den periode været medvirkende til at levere mere end 1200 pallelastere til kunder fordelt over det meste af verden,” fortæller Kjeld Østergaard Jensen.

Den nye pallelaster er skalerbar og kan udbygges med optioner. Hvor standardmodellen IP-4 Greenline er en lavlaster, der har kapacitet til ca. 4 lag pr. minut, fås den også som højlaster med en kapacitet på ca. 7 lag pr. min. Begge modeltyper kan udbygges sådan, at flere produktionslinjer kan tilsluttes samme pallelaster.

Vores udviklingsafdeling har gjort et godt stykke arbejde. Vi ser frem til, at vi med IP-4 Greenline kommer til at sætte nye standarder for såvel håndteringsnøjagtighed som driftsomkostninger,” forventer Kjeld Østergaard Jensen.

Sealing System A/S
Hedemarken 1
7200 Grindsted
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21293288
P nummer: 1004829344

Kontaktperson

KØJ
Kjeld Østergaard Jensen
Salgsdirektør
+45 76 50 21 22 koj@sealing-system.dk

Send til en kollega

0.032