23948sdkhjf

100 deltagere hørte og netværkede om digitalisering og produktionsstyring på ROB-EX Brugerdag 

| Medlemsnyhed | Indrykket af ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

Mere end 100 planlæggere og produktionschefer deltog i ROB-EX Brugerdag i Videnbyen i Odense 7. marts.  Temaet for den 9. ROB-EX Brugerdag var digitalisering og konkret produktionsstyring.

 Inspireret af ROB-EX brugere introducerede CEO Hans Jørgen Lynggaard til dagen og den digitale dagsorden med ordene: ”Bare gå i gang, hvor svært kan det være?” 

Brugere af produktionsplanlægningssystemet ROB-EX er i hvert fald kommet godt fra start med digitaliseret produktion. Og funktionalitet i den nye udgave af ROB-EX 6.4 understøtter digitaliseringsprocesserne. Det sker blandt andet med endnu bedre udnyttelse af information i ERP-systemer og nøgletal for produktionsplanen på App og dashboard, så alle i virksomheden kan se, hvor produktionen er lige nu, og hvor den skal hen. 

Gå glad i bad – deltagerne fik en introduktion til badekarsmodellen 
Adjunkt ved Institut for Teknologi og Innovation ved SDU, Mads Bruun Larsen dykkede ned i badekarsmodellen og kom med konkrete forslag til, hvordan styring og frigivelse af ordrer effektiviserer din produktionsstyring. Deltagerne blev inddraget aktivt og skulle komme med deres input og erfaringer ved at besvare spørgsmål på deres telefoner. Det første spørgsmål var der 100 % enighed om, da tilhørerne grinende svarede nej til: ”Går tingene altid som du har planlagt?” 

Masser af inspiration og diskussion med fagfæller 
De to planlæggere fra Vikan Jacob Nørgaard og René Kalberg har været til ROB-EX Brugerdag i alle de fire år, de har brugt ROB-EX: ”Vi er med på Brugerdagen for at få inspiration og gode ideer fra oplæg og brugercases - og for at møde andre planlæggere. Det er vigtigt at være med, så vi fortsat kan udvikle os.”  

Brugerdagen fortsatte med to meget forskellige brugercases, som var genstand for megen diskussion og samtale i pauserne. Du kan læse mere om de to cases fra CARL HANSEN & SØN og Baltic Packaging her

ROB-EX for øvede og for begyndere 
Eftermiddagen kørte i to spor. Et for brugere af ROB-EX, der nørdede ny funktionalitet og tips & tricks med Product Manager Jens Bjerregaard og Solution Specialist Tommy Junge Hansen, og ét for de mange nysgerrige, der var mødt op til Brugerdagen for at blive klogere på produktionsstyring og ROB-EX som værktøj. De fik en introduktion til ROB-EX af CEO Hans Jørgen Lynggaard og en grundig demo af systemet  - og svar på en masse spørgsmål. 

Nye funktioner i ROB-EX 6.4 
Spørgelysten var også stor, da Jens Bjerregaard gennemgik de nye funktioner i ROB-EX 6.4. Jens Bjerregaard opfordrede brugerne til at komme med deres ønsker til videreudviklingen af ROB-EX. En opfordring CEO Hans Jørgen Lynggaard gentog i sin afslutning på dagen. Han løftede sløret for de langsigtede planer for ROB-EX og bad deltagerne om at krydse de tre vigtigste nye funktioner af på evalueringsskemaet – så drager ROB-EX-konsulenterne brugernes prioriteringer med ind i arbejdet fremover. 

 Læs mere om ROB-EX Brugerdag her på www.rob-ex.com

Kontakt 

  • CEO Hans Jørgen Lynggaard 
  • T: 26 36 70 22  
  • M: hans.lynggaard@novotek.com 

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
Danmark
ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

Billeder & videoer

ROB-EX 3

Send til en kollega

0.183