23948sdkhjf

Nyt koncept på FoodTech sætter viden i fokus

| Medlemsnyhed | Indrykket af FoodTech

Når FoodTech slår dørene op 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning, bliver det for første gang nogensinde med videnshallen Tech City, der sætter innovation, netværk og nyeste viden indenfor fødevareteknologi i højsædet.

Foto: MCH/Tony Brøchner.

FoodTech skaber et nyt og innovativt mødested for fødevareindustrien i form af Tech City. Tech City samler førende vidensvirksomheder og forsknings- og udviklingsinstitutter i et kreativt miljø, der åbner for videndeling, networking og dialog om konkrete udfordringer samt fremtidens løsninger.  

FoodTech 2018 vil stå i vidensdelingens og teknologiens tegn, når hal F i MCH Messecenter Herning omdannes til videnshallen Tech City - et nyt og kreativt mødested for fødevareindustrien.

Idéen bag konceptet er, at Tech City skal være stedet, hvor produktionsfolk mødes med vidensfolk for på den måde at få gang i nye og innovative tanker og idéer til at få løst nogle af de udfordringer, som fødevareindustrien står overfor. Udstillerne i Tech City vil typisk være vidensinstitutioner som f.eks. teknologiske institutter, undervisningsanstalter og virksomheder, der er aktive inden for forskning og udvikling - men der bliver også plads til både startups og velkendte brands.

- Formålet med Tech City er at skabe et innovativt og kreativt miljø, der samler viden og sætter fokus på de nyeste teknikker indenfor branchen. Her får fagfolk rig mulighed for at dele ud af deres viden, netværke og gå i dialog om konkrete udfordringer samt fremtidens løsninger, fortæller John Dørr Jensen, projektleder i MCH Messecenter Herning.

Hent værdifuld viden

Tech City breder sig over mere end 5.000 kvadratmeter, og foruden de mange interessante udstillere kan besøgende fagfolk se frem til at hente værdifuld viden fra blandt andet konferencer, seminarer og debatter, hvor emnerne spænder lige fra nye produktionsteknologier og digitalisering til cirkulær økonomi og fødevaresikkerhed.

Sideløbende med de mange aktiviteter bliver der også mulighed for at følge med i innovationskonkurrencen 'FoodTech Challenge & InnovateFood.dk', hvor en række førende virksomheder og leverandører til fødevareindustrien stiller udfordringer, som særligt udvalgte hold af studerende skal give løsningsforslag til. Samtidig vil en række eksperter komme med nye perspektiver og forskningsresultater på udfordringerne.

- Tech City inviterer indenfor til et væld af aktiviteter, der alle vil have fokus på begrebet 'Tech'. Hvad enten det er en konference eller udstilling, vil både udstillere og besøgende opleve en fin rød tråd mellem aktiviteterne, som knytter sig til teknik og industriel fødevareproduktion, siger John Dørr Jensen og fortsætter:

- 'Tech' skal i denne sammenhæng forstås bredt, da teknologi har gjort et stort indtog i vores dagligdag og i produktionen af de produkter, vi dagligt udnytter og konsumerer. Derfor er 'Tech' ikke kun henført til produktion af produkter, men i lige så høj grad handler det om optimeringer i værdikæden mellem aktører om logistik og salgskanaler, design af datasystemer samt produktionsudvikling og design af nye måder at tilfredsstille kundernes behov på.

Tech City arrangeres i et samarbejde mellem MCH Messecenter Herning, Danish Food Cluster, Maage og Foodjob Nordic. Konceptet kan opleves på FoodTech 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning.

FAKTA

Tech City er en ny videnshal på FoodTech, der arrangeres i et samarbejde mellem MCH Messecenter Herning, Danish Food Cluster, Maage og Foodjob Nordic.
 
FoodTech er Nordeuropas største fagmesse for fødevareindustrien. Til den kommende messe forventes omkring 300 udstillere og ca. 10.000 besøgende.
 
FoodTech finder sted 13.-15. november 2018.

Kontaktinformation
John Dørr Jensen,
Projektleder, FoodTech, MCH
Telefon: 99 26 99 38
E-mail: jj@mch.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FoodTech

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
FoodTech

Send til en kollega

0.161