23948sdkhjf

Pilz fortsætter væksten i omsætning og medarbejderantal samt udvider produkt-porteføljen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Pilz Skandinavien K/S

Virksomhedsgruppen under Pilz GmbH & Co. KG fortsætter væksten: I det forløbne regnskabsår 2017 øgede automatiseringsvirksomheden sin omsætning til 338 mio. euro og antallet af medarbejdere til godt og vel 2.300.

Specielt asien er i vækst

Efterspørgslen er især steget kraftigt på det asiatiske marked. I 2018 ønsker familievirksomheden at fortsætte væksten og satser her på et nyt, modulopbygget program til service-robotteknologi.

"Jeg ser tilbage på regnskabsåret 2017 med stor taknemmelighed: Vi overgik vores økonomiske mål, kunne øge antallet af medarbejdere og har med udbygningen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i hovedafdelingen i Ostfildern og et nybyggeri til softwareudviklingscentret i Cork i Irland investeret i fremtiden", forklarer Susanne Kunschert, administrerede direktør og medejer af Pilz GmbH & Co.KG.

Større omsætning, flere medarbejdere

Pilz opnåede i regnskabsåret 2017 en omsætning på 338 mio. euro. Det svarer til en stigning på 10,6 procent i forhold til året før. På skæringsdatoen 31.12.2017 beskæftigede Pilz 2.346 medarbejdere i 40 datterselskaber over hele verden. Pilz har i 2017 på verdensplan oprettet 174 nye stillinger. Det betyder en vækst på 8 procent i forhold til regnskabsåret 2016. Den 31.12.2017 var 1.067 mennesker ansat i hovedafdelingen i Ostfildern (42 medarbejdere mere end året før).

Eksportandelen er steget yderligere

Den fortsat stegne eksportandel på 71,9 procent (+ 0,7 procentpoint i forhold til 2016) understreger den stærke internationale orientering hos udbyderen af automatiseringsløsninger. Størstedelen af det gode resultat skyldtes især den store efterspørgsel efter Pilz-produkter og -serviceydelser på det asiatiske marked. Asien var i 2017 med over 30 procent den kraftigst voksende region hos Pilz og har stort fremtidspotentiale.

Også fremtidig vækst med robotteknologi

Set ud fra produktområder oplevede Pilz vækst både i de klassiske segmenter og inden for sikkerhedsrelæer. Især glæder man sig over den kontinuerlige vækst inden for sensorteknologi og serviceydelser.

I 2018 udvider Pilz sin portefølje inden for robotteknologi: Pilz tilbyder nye moduler til service-robotteknik inden for industriområdet. Tilbuddet består til at begynde med af et mobilt betjeningsmodul, et styringsmodul samt et manipulatormodul, dvs. en robotarm, som Pilz selv har udviklet. Pilz sigter her imod Pick & Place-applikationer samt modulære delautomatiserede "små robotceller". Pilz præsenterer service-robotteknikmodulerne for offentligheden i juni på fagmessen Automatica. "Dermed videreudvikler vi os til en teknologivirksomhed, der nu også tilbyder komplette løsninger til sikker robotteknologi", siger Susanne Kunschert.

Innovationer i centrum

Også i 2017 var familievirksomheden tro mod sin innovative karakter: Pilz investerede igen ca. 20 procent af sin omsætning i forskning og udvikling. Virksomheden skaber de bedst mulige forudsætninger for yderligere innovationer med den aktuelle ombygning af det tidligere produktionsanlæg i hovedafdelingen i Ostfildern til et moderne F&U-center samt udvidelsen af softwareudvikling med nybyggeriet i Cork i Irland. Begge steder investerer Pilz ca. 7 mio. euro.

I 2018 ønsker Pilz at tage tråden op fra det succesrige år 2017: "Vi ønsker at fortsætte væksten. I regnskabsåret 2018 er vi kommet rigtigt godt i gang. Når vi ser på den aktuelle ordretilgang, følger vi planen", slutter Susanne Kunschert.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Pilz Skandinavien K/S

Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Danmark
Pilz Skandinavien K/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.191