Derfor holder varmelegemer - når de er designet rigtigt
Varmelegemers levetid afhænger i høj grad af korrekt dimensionering
Når et varmelegeme dimensioneres korrekt til medie, temperatur og flow, opnås stabil drift og lang levetid. Problemer opstår typisk, hvis varmelegemet anvendes på en måde, som ikke var indtænkt i forbindelse med design. Det kan f.eks. være til et andet medie, eller i et væsentlig højere temperaturområde.
Det kan føre til ustabil opvarmning, hotspots og øget slid – og i værste fald driftsstop.
I praksis er driftssikkerhed tæt knyttet til designet. Materialevalg, overfladebelastning og regulering skal passe præcist til processen. Små afvigelser kan have stor betydning for både levetid og stabilitet.
Erfaringer fra industrien viser, at korrekt dimensionerede løsninger kan fungere problemfrit i mange år, mens “one size fits all”-tilgange ofte bliver en dyr genvej.