23948sdkhjf

Automatisering og effektivisering hos Gyllebo Gødning

| Medlemsnyhed | Indrykket af Fisker Skanderborg A/S

I samarbejde med Fisker har Gyllebo Gødning fået optimeret deres pakkelinje til gødning i piller. Samarbejdet åbner nye muligheder for Fisker på det svenske marked.

Gyllebo Gødning er en del af Lantmännen i Sverige og er markedsledende på produktion af økologisk gødning i Sverige.

Optimering af pakkeanlæg
I samarbejde med Fisker Skanderborg har virksomheden fået optimeret deres eksisterende pakkelinje med ny posemaskine, vægt, rullebaner og printer samt en brugt strækfolievikler. Alt er integreret med et eksisterende robotpalleteringsanlæg.

Automatisering og lavere omkostninger
Med den nye pakkelinje har Gyllebo Gødning fået automatiseret flere arbejdsgange samt reduceret deres omkostninger til emballage. ”I dag bliver pillegødningen pakket i plast fra en rulle som efterfølgende formes, fyldes og svejses sammen. Alt sker i én arbejdsgang i posemaskinen,” fortæller salgsdirektør Peter M. Henningsen fra Fisker. ”Det giver en væsentlig billigere løsning i materialer end med de ventilsække, kunden tidligere anvendte. Samtidig hermed er arbejdsgangen automatiseret, og dermed reduceres det ensidige, gentagende arbejde i produktionen.”

Medlemsnyhed

Indrykket af
Fisker Skanderborg A/S

Niels Bohrs Vej 16
8660 Skanderborg
Danmark
Fisker Skanderborg A/S

Send til en kollega

0.141