23948sdkhjf

Fuld fart på Gibotech

| Medlemsnyhed | Indrykket af GIBOTECH A/S

Den odenseanske automationsvirksomhed Gibotech A/S har valgt at støtte det unge talent Lasse Poulsen, der i januar blev en del af Nymark Racing-holdet, der har fire biler med i Danish Supertourisme.

-Vi blev overbevist, da Lasse Poulsen og teamchef Michael Outzen kom på besøg og fortalte om den nye løbsserie og de muligheder for firmaevents og gode oplevelser, der kan opnås ved at være sponsor for teamet. Gibotech har tidligere været sponsor på racerbanen og det er derfor dejligt at være tilbage igen og dufte den varme asfalt og samtidig få nogle timer sammen med teamet fra Nymark Racing og vore kunder på en mere utraditionel måde, lyder det fra administrerende direktør i Gibotech, Henrik Anker.

Både en af de yngste og mest vindende

Fynske Lasse Poulsen har igennem de seneste år gjort sig bemærket i kartingklasserne og sikrede sig senest det danske mesterskab i 2017 i klassen KZ2. Med sine kun 22 år er Lasse Poulsen en af de yngste kørere i Danish Supertourisme. Men trods sin unge alder har Lasse mere end en håndfuld mesterskaber i bagagen og er dermed også en af de mest vindende.

Den nye Supertourisme bil bliver en helt ny opgave for den fynske racerkører.

-Jeg har valgt at tilslutte mig Nymark Racing og Michael Outzen, da jeg er sikker på, at vi sammen kan få en god sæson, dog går jeg helt ydmygt til opgaven. Der bliver selvfølgelig en indlæringsperiode, men jeg er her også for at lære og dygtiggøre mig, så jeg ser frem til en spændende sæson, forklarer den glade fynbo til motorsporten.dk.

Navn og sponsorat lige i øjet

Det er ikke tit, at Gibotech indgår sponsoraftaler, så forventninger er høje, når Lasse Poulsen sætter sig bag rattet og forhåbentlig lægger sig i spidsen af feltet.

-Vi hedder jo Gibotech moving technology og derfor er et sponsorat i denne klasse lige i øjet. Vi har allerede deltaget i 2 løb og er kommet godt fra start. Der er selvfølgelig opstartsproblemer eller udfordringer om man vil, men vi er sikre på, at Lasse kommer efter det som sæsonen skrider frem, slutter Henrik Anker.

Det næste løb køres 16-17. juni i Rudskrogen, Norge.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
GIBOTECH A/S

Datavej 15
5220 Odense SØ
Danmark
GIBOTECH A/S

Send til en kollega

0.202