Produktchef til Åbne transmissioner
Med teknisk forståelse og evnen til at omsætte kundens behov til optimale løsninger.
Du får ansvaret for dit eget forretningsområde inden for åbne transmissioner og bliver bindeleddet mellem kunder, internationale leverandører og virksomhedens Key Account Managers.
Rollen kombinerer teknisk rådgivning med forretningsudvikling, og du får en central rolle i at omsætte teknisk indsigt til kundespecifikke løsninger, der skaber værdi for både kunderne og virksomheden. Samtidig får du ansvaret for den fortsatte udvikling af dit produktområde og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder, kolleger og leverandører.
Du bliver en del af divisionen Transmissioner, hvor du får ansvaret for et af virksomhedens centrale produktområder inden for åbne transmissioner.
Produktområdet omfatter blandt andet remtræk, kædetræk, akselkoblinger, momentbegrænsere og øvrige komponenter til mekanisk kraftoverførsel. Produkterne indgår i en lang række industrielle applikationer og anvendes af nogle af Danmarks førende maskinbyggere og industrivirksomheder.
En væsentlig del af jobbet består i at rådgive kunder og virksomhedens Key Account Managers om valg, dimensionering og optimering af de rette løsninger.
Du bliver ofte involveret tidligt i kundernes udviklingsprojekter, hvor din tekniske forståelse og evne til at omsætte kundens behov til den optimale løsning er afgørende.
Du får samtidig et selvstændigt ansvar for udviklingen af dit produktområde. Det omfatter blandt andet samarbejdet med internationale leverandører, udvikling af produktprogrammet, prisstrategier, budgetter, omsætning og avance samt identifikation af nye forretningsmuligheder.
Derudover bliver du den naturlige faglige sparringspartner internt i organisationen og bidrager med teknisk rådgivning og produkttræning.
Rejseaktiviteten udgør ca. 20 dage om året og består primært af leverandørbesøg, kundebesøg og deltagelse på udvalgte messer i Europa.
Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden.
Læs hele stillingsopslaget!
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 43 43 40 60 for en uforpligtende dialog.