23948sdkhjf

Sikrer konkurrenceevnen med en kontrolleret hygiejneproces

| Medlemsnyhed | Indrykket af KEN HYGIENE SYSTEMS A/S

Virksomheder i fiskeindustrien udfordres af øget konkurrence. Det fremmer behovet for optimering af processer, hvor implementering af en kontrolleret hygiejneproces har afgørende betydning for maksimal fødevaresikkerhed og profit.

Ifølge Eurobarometer mener 25% af befolkningen i Europa, at det er sundere at spise mere fisk. Dette antal er stigende og stemmer overens med et øget fokus på en sund og balanceret kost. Samtidig skaber det en stigende efterspørgsel efter fisk og seafood produkter af høj kvalitet, hvilket presser konkurrencen i fiskeindustrien yderligere.

Efterspørgslen efter råvarer af høj kvalitet stiger i samme takt med at produktionskapaciteten maksimeres. Hertil kommer, at høje manuelle lønomkostninger generere et behov for modernisering og implementering af automatiske proceslinjer for at forblive konkurrencedygtige.

Rengøring af procesudstyr

Forarbejdning af fisk og seafood produkter af høj kvalitet stiller store krav til procesudstyret. Studier fra lakseindustrien viser, at patogene bakterier, såsom L. monocytogenes, overføres til forarbejdede produkter fra forurenet procesudstyr.

Da maksimering af produktionstiden reducerer den tilgængelige rengøringstid, udgør det en betydelig udfordring. Dette skyldes, at utilstrækkelig rengøring og desinfektion af kritisk procesudstyr kan få mikroorganismer til at kolonisere og danne biofilm. Som følge heraf er der et stigende behov for en kontrolleret hygiejneproces, når fødevaresikkerhed er i højt fokus.

Som foranstaltning mod spredning af bakterier og sygdomme er et tilstrækkeligt hygiejneniveau beskrevet i officielle retningslinjer. Hygiejne er som praksis ikke defineret ved lov og kan let kompromittere maksimal fødevaresikkerhed, hvis resultatet af hygiejneprocessen er utilstrækkelig.

Optimalt hygiejne system

En automatisk hygiejneproces giver virksomheder i fiskeindustrien den ensartethed, der er nødvendig for at kontrollere spredning af bakterier og sikre en høj produktkvalitet. Det er dog væsentligt at overveje, hvordan det automatiske rengøringssystem fungerer, for at sikre et højt hygiejneniveau. 

Når procesudstyr og tilbehør fra produktionen vaskes og desinficeres i et lukket vaskekammer, reduceres aerosoler og spredning af mikroorganismer i produktionsmiljøet i høj grad. Anvendelsen af et lukket COP anlæg som hygiejnesystem sikrer god hygiejnisk praksis og forbedrer hygiejnesikkerheden.

Kontrolleret hygiejneproces

Definition og kontrol af set-points i henhold til virksomhedens egen hazzard analyse hjælper med at reducere risikoen for fødevarekriser. Samtidig forebygger det alvorlige konsekvenser både økonomisk og PR mæssigt i forhold til tilbagekaldelser af produkter og i værste fald nedlukning af produktionen.

Et automatisk rengøringssystem kan registrere og aktivere advarsler for kontrolværdier for vandtemperatur, vandtryk og evt. ledningsevnemåling. Registreringerne gør det muligt for virksomheder at dokumentere og verificere hygiejneprocessen. Samtidig garanterer det en sikker drift i overensstemmelse med virksomhedens hygiejneprotokol.

Afmontering af procesudstyret muliggør en mere effektiv rengøring. Placeringen af udstyret i et tilpasset vaskesystem gør det muligt at rengøre rør og bøjninger effektivt.

 

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
KEN HYGIENE SYSTEMS A/S

Bøgebjergvej 60
5672 Broby
Danmark
KEN HYGIENE SYSTEMS A/S

Send til en kollega

0.143