Hold ventilen aktiveret uden unødig varmeudvikling
Når en magnetventil skal være aktiveret i længere tid, kan spolens varmeudvikling blive en udfordring.
Det gælder især i temperaturfølsomme applikationer, hvor stigende temperaturer kan påvirke komponenterne. Samtidig bruger ventilen mere strøm end nødvendigt, hvis den fortsat tilføres fuld effekt, efter at den er aktiveret.
Vores isolations- og klemventiler fås derfor med en »Hit and Hold«-funktion, der reducerer varmeudviklingen og strømforbruget.
Fuld effekt, når ventilen skal aktiveres
Princippet bag et »Hit and Hold«-kredsløb er enkelt: Først aktiveres ventilen med fuld effekt i et kort tidsrum – selve »hit«-fasen. Derefter sænkes spændingen og strømmen til et specificeret niveau, som er tilstrækkeligt til at holde ventilen aktiveret.
Ventilen får dermed den nødvendige effekt til at skifte position, men spolen belastes ikke med fuld effekt under hele aktiveringen.
Mindre varme ved længere aktivering
»Hit and Hold«-funktionen minimerer den varme, som spolen genererer, når ventilen er aktiveret i mere end fem minutter. Det gør funktionen særlig relevant i anvendelser, der er følsomme over for temperaturstigninger.
Den reducerede spænding og strøm giver desuden et lavere strømforbrug. I visse applikationer kan funktionen også være med til at forlænge ventilens levetid.
Optimeret og indstillet fra fabrikken
Den optimerede driftscyklus er indstillet fra fabrikken. »Hit and Hold«-funktionen fås til isolations- og klemventiler i NIV-, PIV- og NPV-serierne.
Skal ventilen være aktiveret i længere tid?
Står du med en applikation, hvor ventilen skal være aktiveret i længere perioder, og hvor varmeudvikling eller strømforbrug er en udfordring? Så hjælper vi gerne med at vurdere, om en Hit and Hold løsning passer til dine behov.
Kontakt os på telefon 46 56 43 43, eller læs mere om klemventilerne fra Clippard her