Få overensstemmelseserklæringen til PPWR direkte i GS1Trade Packaging
Har du styr på overensstemmelseserklæringen i forbindelse med den gældende PPWR-lovgivning? GS1Trade Packaging kan hjælpe dig med at gøre arbejdet nemmere og få styr på din dokumentation.
EU’s emballageforordning, PPWR, stiller nye krav til virksomheders dokumentation af emballager. Fra den 12. august 2026 skal der udarbejdes en overensstemmelseserklæring - også kendt som Declaration of Conformity – DoC, inden emballagen må bringes på markedet. Erklæringen skal være understøttet af den nødvendige tekniske dokumentation.
GS1 Denmark har udviklet en ny funktion i emballagedatasystemet, GS1Trade Packaging, som gør det nemmere at få styr på overensstemmelseserklæringen.
På baggrund af de virksomheds- og emballagedata, der allerede er registreret i GS1Trade Packaging, kan du automatisk danne en overensstemmelseserklæring for din emballage og hente den som ét samlet dokument.