23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny alsidig termo-inkjet printer fra MULTIVAC

I begyndelsen af marts 2019 tilbyder MULTIVAC for første gang en MULTIVAC TIJ printer, som kan anvendes som printer til direkte folieprint samt i labeldispensere.

I termo-inkjet-processen opvarmes vandet i blækket, hvilket skaber ganske små bobler, der presser blækdråberne ud af dysen. I modsætning til kontinuerlige inkjetprintere opererer TIJ printere med printerpatroner med integrerede printhoveder.  Printerpatronerne kan nemt og hurtigt skiftes og kræver minimal vedligeholdelse, idet regelmæssig rengøring ikke er påkrævet. En yderligere fordel er, at printerpatronerne ikke tørrer ud; den såkaldte ”decap time’ er meget høj. Der kan opnås en printopløsning på op til 600 dpi med TIJ printere, så det er muligt at printe meget lille tekst og kompakte stregkoder.

Hidtil har TIJ printere primært fundet anvendelse inden for medicinalindustrien, idet vandopløseligt blæk kun var egnet til papir eller Tyvek®. Til print på folier, som overvejende anvendes i fødevareindustrien, var tørreprocessen simpelthen for lang og blækkets evne til at klæbe på folien utilstrækkelig. Produktudvikling har imidlertid betydet, at blækket nu også er egnet til tryksubstrater såsom folier, og afhængigt af bæremateriale er blækket sikkert mod udtværing inden for 1 til 3 sekunder. Ved TIJ printeren kan der betjenes op til fire printhoveder ved siden af hinanden. Hvert printhoved har en printbredde på 12,7 mm hvilket giver en samlet printbredde på 50,8 mm.

Ud over anvendelse i folieprintere med fremdriftsindexering eller i stationære modeller i pakkemaskinens ind- eller udløb kan TIJ printeren også integreres i enhver labeldispenser. Her monteres printeren direkte ved dispenserkanten, der giver den fordel, at der kan udskrives i op til en stor størrelse på 1, idet ingen etiketter er udskrevet under testkørslen i forbindelse med layoutændringer.

Den nye og alsidige model fra MULTIVAC kan leveres i IP 65 version og med zero-downtime driftsmodus med to printhoveder.  

Operatører, som betjener denne mærkningsløsning, får også fordel af håndtering af automatisk printlayout via MULTIVAC HMI styringen. Når opskriften på et bestemt produkt kaldes frem, loades det korrekte printlayout automatisk. Det er ikke nødvendigt manuelt at vælge et printlayout eller printdata på en separat printerstyringsterminal.

Mærkningssikkerhed er også af stor vigtighed: med automatisk loading af opskriftslayoutet kan betjeningsfejl undgås på forhånd. Det pågældende layout i det rigtige sprog med korrekt stregkode og tilhørende produktionsdata og varefakta aktiveres automatisk i printeren.

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.078