Ajcon-byggeri for GLS skrider planmæssigt frem
Ajcons udvidelse af GLS-turhallen i Nørresundby går helt efter planen, og der er netop taget hul på byggeprojektets anden fase.
Hos GLS i Nørresundby er belægningen og fundamentet til den nye turhal på plads, og Ajcon kan derfor påbegynde projektets anden fase.
Indtil nu har GLS kunnet køre gennem det byggefeltet, men projektet er nu nået så langt, at dette ikke længere kan lade sig gøre. GLS skal dog stadig kunne komme til, så at få lagt belægning udenom byggefeltet har været et vigtigt skridt, der tillader, at bilerne fortsat kan passere i området.
Med belægningen anlagt er næste opgave at lægge turhallens gulv, hvorefter byggeriets betonelementer kan monteres.
Dette er dog ikke uden udfordringer.
Normalt etableres betonelementerne nemlig inde fra midten af bygningen, men turhallens begrænsede højde forhindrer denne fremgangsmåde. I stedet laves en jordrampe uden for bygningen, hvorfra en kran kan hejse elementerne ind i bygningen.