23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Forbedrede vintermåtter forlænger byggesæsonen

Vinteren står for døren, hvilket traditionen tro giver forskellige udfordringer i byggebranchen på grund af vejret. Her er vintermåtter et vigtigt hjælperedskab, og som en nyhed har COMBITHERM lanceret en forbedret udgave.

- I tæt dialog med ønskerne fra vores kunder udvikler og forbedrer vi løbende vores produkter. Vi har derfor øget isoleringslaget i vores vintermåtter fra 400 til 450 gram Polywool® pr. kvadratmeter, hvilket øger isoleringsevnen yderligere og dermed gør produktet endnu bedre, fortæller Torben Hallstrup, Business Unit Manager hos COMBITHERM, der med base i Them ved Silkeborg har udviklet sig til en af Europas førende producenter og leverandører af vintermåtter.

Vintermåtterne bruges blandt andet til afdækning af nystøbte fundamenter for at opnå optimal ophærdningstid. Desuden forhindrer vintermåtten frostindtrængning, og evnen til begge dele er nu forbedret med det øgede isoleringslag.

Vintermåtterne bruges i øvrigt ikke kun i byggebranchen, men blandt andet også til planter og afgrøder, hvor jorden skal være frostfri.

Høj genanvendelighed  

Udover isoleringsevnen udmærker COMBITHERMs vintermåtter sig ved, at foliet er meget stærkt, vandafvisende og nemt at rengøre.

Og skulle der, trods det stærke folie, alligevel ske et uheld med itu-rivning, kan produktet nemt repareres, uden at det højisolerende polyesterfyld mister sin isoleringsevne.

- Vores vintermåtter er af en sådan kvalitet, at de kan bruges igen og igen, og mange håndværkere har dem i årevis. Omvendt har måtterne også et prisniveau, der betyder, at de ikke koster ret meget at udskifte. Her er de i øvrigt meget miljøvenlige at skille sig af med. De er fremstillet af miljøvenlige materialer, er gift- og støvfri, og kan blot bortskaffes som brændbart affald, slutter Torben Hallstrup.

COMBITHERMs vintermåtter sælges i byggemarkeder landet over.

Combitherm A/S
Industrivej 6
8653 Them
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87130428
P nummer: 1002764917

Kontaktperson

TH

Send til en kollega

0.047