23948sdkhjf

En 50-årig skifter gear: Ny begyndelse for Translyft

| Medlemsnyhed | Indrykket af TRANSLYFT A/S

Danmarks største udvikler og producent af løfteborde, Translyft, har sat sig for at redefinere det marked, de har været en del af i 50 år. Det handler om at sælge løfteløsninger i stedet for løfteborde – og om verdens måske mest hygiejniske løftebord

Målet er klart for Danmarks største udvikler og producent af løfteborde, nordjyske Translyft. De vil være Europas førende leverandør af løfteløsninger – ikke nødvendigvis målt i omsætning eller markedsandele, men i forhold til at være den virksomhed, der sætter barren for branchen og skaber ny værdi med produktinnovation og nye forretningsmodeller.

Det fortæller Jens Egelund, der tiltrådte som direktør og medejer sidste år:

- Hvis man skal skabe værdi for kunderne, bliver man også nødt til at have modet til at gå forrest og udvikle nye ting, som markedet endnu ikke har set, og turde udfordre kundens forventninger i jagten på den rette løsning, som i sidste ende giver dem mest værdi gennem lavere ”cost of ownership” og en holistisk tilgang til løsningsalg.

Jens Egelund peger på, at Translyft har mere end 50 års erfaring med løfteborde og i dag har både produktion og et større udviklingsteam bestående af branchespecialister. Det seneste år har man arbejdet på at ændre arbejdsgange og fokus, og en af nøglerne er et stærkt fokus på kunderne.

- Jeg har endnu ikke mødt en kunde, som ikke er taknemlig for rådgivning og konsultation,” supplerer Søren Nejsum, Salgs- og Serviceansvarlig for Danmark.

Fra pris til kvalitet
Afsættet for Translyfts rejse er faktisk en ganske lille ændring, der blev lavet for et år siden.

Kort tid efter, at Jens Egelund var kommet til som direktør og medejer, fjernede han direktørkontoret og placerede sig midt i salgsteamet. Det var en øjenåbner af de helt store for direktøren, der kom til Translyft fra Arla.

- Jeg kom fra en branche, hvor innovation, kundefokus og værdiskabelse var alt, vi talte om. Vores kunder talte det samme sprog og vidste, at fremtiden afhang af det. Men i løftebranchen handlede den primære diskussion om hvorvidt, man kunne producere kundens løsning til lavest mulige pris, fortæller Jens Egelund og fortsætter:

-Det er utrolig frustrerende at se de mange dårlige løsninger, som kunder har pådraget sig; Løsninger, der ikke efterlever sikkerhedskrav i EN 1570 eller arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 461, fordi man har valgt en løsning ud fra en lille prisbesparelse. Det er skidt for branchen og ikke godt for kunden.

Verdens måske mest hygiejniske løftebord
Ændringerne hos Translyft bliver i den kommende tid synlige for hele verden.

En ting er, at Translyft lancerer en ny firmaidentitet med nyt logo, marketingpakke og hjemmeside  (www.translyft.com/da ). Og selv de blå og orange standardfarver bliver skiftet til en moderne stålblå.

Noget andet er, at virksomheden er på vej med nye produktlinjer og netop har løftet sløret for en af disse, Hygienic Design.

Det er verdens måske mest hygiejniske løfteborde, og Translyft har fokuseret på at optimere hygiejnen og sænke driftsomkostningerne i fødevare- eller pharmaproduktion. Med det nye koncept sænkes rengøringsomkostningerne med op til 50% - i forhold til tids-, vand- og vaskemiddelsforbrug – og samtidig øges hygiejnen betydeligt.

- Vi satte os for at lave den mest hygiejniske løfteløsning nogensinde, og vores tests viser, at vi er lykkedes. Men sikkerhed i fx fødevareindustrien kan aldrig blive høj nok, så vi bliver ved med at innovere sammen med vores kunder, fortæller Jens Egelund, der glæder sig til at præsentere flere produktnyheder over de kommende måneder.

Medlemsnyhed

Indrykket af
TRANSLYFT A/S

Aalborgvej 321
9352 Dybvad
Danmark
TRANSLYFT A/S

Send til en kollega

0.108