23948sdkhjf

Optimismen er tilbage hos Meyers: Vil fordoble salget til foodservice

Efter godt tre måneder med nye ejere i form af britiske Westbury Street Holdings, WSH, er der masser af optimisme hos maddynnastiet Meyers.

Virksomheden har blandt andet ambitioner om at fordoble salget til den danske dagligvarehandel og foodservice.

Det fremgår af en artikel i Berlingske Tidende, hvor stifter Claus Meyer kalder det en kæmpestor lettelse, at den nye ejer dybest set elsker virksomheden og ikke bare har købt en bunke tal.

Han og direktør Jesper Wacherhausen lader forstå, at Meyers under alle omstændigheder kommer til at fortsætte med de nuværende hovedaktiviteter, ikke mindst kantinedrift, frokostløsninger, produkter til dagligvarehandlen og udvikling af kogebøger.

- Vi skal stadig bevæge os inden for de samme sektorer, og det er dem, som vi skal have til at vokse, siger Jesper Wacherhausen til Berlingske. Han tilføjer, at virksomheden i højere grad vil satse på catering til små og store events for virksomheder. Og altså efter planen vil fordoble salget til dagligvarehandel og foodservice.

I 2021 havde Meyers en omsætning på knap 220 millioner kroner og et underskud på godt 12 millioner kroner efter skat. I det endnu ikke færdiggjorte 2022-regnskab ventes ifølge stifteren og direktøren en omsætningsvækst på 10 procent.

WSM købte for et ukendt beløb Meyers i december sidste år af kapitalfonden IK Investment Partners, der havde ejet den siden 2014. IK Investment Partners gav dengang 800 millioner kroner for virksomheden og slog den sammen med Løgismose - en fusion, som viste sig at være helt uholdbar, og som derfor blev droppet i 2019, hvor Løgismose og Meyers igen blev to selvstændige virksomheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141