På et ekstraordinært møde onsdag aften traf Danish Crowns bestyrelse beslutningen om at indstille slagteriet i Sæby til lukning.
Beslutningen kommer som følger af, at antallet af grise til slagtning i Danmark er faldet med mere end ti procent det seneste år, og derfor står Danish Crown med kapacitet til at slagte langt flere grise, end der hver uge leveres til koncernens slagterier, oplyser ledelsen i en pressemeddelelse.