23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Købekraften er svækket: Inflation udhulede danskernes lønstigning sidste år

Trods lønstigning blev danskernes købekraft mindsket sidste år. Det skyldes rekordhøj inflation

Selv om danskerne igen fik mere i løn sidste år, blev det i høj grad ædt op af inflationen.

Tal fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort tirsdag morgen, viser, at den gennemsnitlige A-indkomst endte på 322.300 kroner per person i 2022.

Det er ganske vist en stigning på 6880 kroner i forhold til 2021, hvis ikke man tager højde for prisændringer.

Men ser man på realindkomsten - altså hvor meget den enkelte reelt kan købe for sin løn - var det et fald.

Den gennemsnitlige A-indkomst mål i faste 2022-priser dalede således med 17.400 kroner i forhold til året før, oplyser Danmarks Statistik.

Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom for Danske Bank, mener, at der for mange blev slået et "hul" i privatøkonomien sidste år.

- Dagens tal understreger, at 2022 var et mere end almindeligt hårdt år for danskerne, hvor den enkeltes indkomst blev udhulet i en grad, vi ikke har set i årtier, siger hun i en skriftlig kommentar.

Inflationen endte sidste år på 7,7 procent i forhold til året før. Det var den højeste årsstigning siden 1982.

Aggerstrøm Hansen ser tendenser til en delvis genopretning af indkomsterne i 2023.

Men hun forventer først, at købekraften for lønmodtagere vil være tilbage på 2021-niveau i anden halvdel af 2024.

A-indkomsten omfatter hovedsageligt løn og offentlige og private pensioner, mens også dagpenge og kontanthjælp samt SU. A-indkomsten udgør cirka 90 procent af de samlede indkomster.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125