23948sdkhjf

Royal Unibrew brygger nu øl på solskin

Bryggeriet i Faxe har åbnet en solcellepark, der skal dække 40 procent af virksomhedens årlige elforbrug.

Kan en øl smage af solskin? 

Det vil nogle sikkert mene, mens andre vil ryste på hovedet. Men uanset hvad ligger det fast, at en stor del af Royal Unibrews produkter fremover bliver fremstillet med strøm fra bryggeriets nye solcellepark. Den er netop sat i drift og kommer til at dække cirka 40 procent af virksomhedens årlige elforbrug i produktionen i Faxe.

- Med solcelleparken reducerer vi vores CO2-udledninger og bevæger os dermed tættere vores klimamål om 100 procent CO2-neutralitet i vores produktion i 2025, siger Royal Unibrews CFO, Lars Vestergaard.

Den 14 hektar store solcellepark, der er opført af selskabet BeGreen, forventes at levere 12 gigawatttimer grøn strøm om året. Det svarer til cirka 3.200 parcelhuses årlige energiforbrug. 

En eventuel overskudsproduktion sender Royal Unibrew til elnettet, men virksomheden undersøger mulighederne for at oplagre strøm for at kunne udnytte solcelleparkens fulde potentiale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156