23948sdkhjf

Pengene fossede igen ud af kassen hos Michelin-restaurant

Den københavnske gourmetrestaurant Alchemist, der har rigmanden Lars Seier Christensen som hovedaktionær, var en rigtig dårlig forretning også i 2022. Det netop offentliggjorte regnskab viser et underskud på godt 14,7 millioner kroner.

Det skriver Finans

Alchemist blev sidste år kåret som verdens 18.-bedste restaurant af World’s Best Restaurant Academy. 

Ifølge sin beretning anser ledelsen resultatet som utilfredsstillende, men acceptabelt som følge af coronanedlukning samt stigende omkostninger til råvarer og energi.

- Som det har været rapporteret vidt og bredt i årenes løb, var Alchemist dyr at starte og etablere. Denne anlægsomkostning afskrives over en årrække og vil påvirke regnskaberne, indtil den er fuldt afskrevet. Pengene er betalt for længe siden, men vil påvirke det årligt rapporterede resultat løbende, oplyser Lars Seier Christensen til Finans.

Siden lanceringen i 2019 har Alchemist tabt 65,5 millioner kroner, men Lars Seier Christensen regner med en positiv drift i de kommende år, "da restauranten jo altid er fyldt og har en meget stor venteliste".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11