23948sdkhjf

Meyers ser stort vækstpotentiale i kantineordninger

Stor, større, Meyers. Efter et årsregnskab for 2022 med en rolig vækst og et ejerskifte i december, som betød et farvel til søsterselskabet Løgismose, ser direktør Jesper Wacherhausen lyst på fremtiden for den mangesidede fødevarevirksomhed.

Han oplyser til FødevareWatch, at Meyers går efter tocifrede vækstrater, men vil ikke gå i detaljer hvad angår strategien.

Optimismen skyldes, at Jesper Wacherhausen ser store muligheder på markedet for frokost- og kantineordninger. Blandt andet fordi han ser en voksende tendens til at virksomheder går fra selv at stå for at drive kantine for medarbejderne til at udlicitere opgaven til en ekstern leverandør såsom Meyers.

Med 30.000 daglige serveringer er selskabet blandt de større aktører på det danske marked, hvis værdi Meyers anslår til at være cirka 11 milliarder kroner.

Markedet for frokost- og kantineordninger domineres grundlæggende af to typer udbydere. På den ene side har man virksomheder som Meyer og Cheval Blanc, som tager afsæt i gastronomien. Over for dem står såkaldte IFM-udbydere (Integrated Facility Management), der har koblet kantineydelser på den oprindelige forretning med rengøring.

- Det, at vi udelukkende fokuserer på mad og værtskab, gør, at vi står rigtig stærkt inden for netop dette område. Det ser jeg i hvert fald hos SMV’erne, der vælger mere forskelligt, fordi man mener, frokosten er vigtig for ens attraktivitet, siger Jesper Wacherhausen til FødevareWatch..

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063