Den aarhusianske slikvirksomhed Scan Choco A/S har opkøbt konkursboet efter onlineslikbutikken laberlarven.dk, som blev erklæret konkurs i begyndelsen af august. Salgsprisen er ikke oplyst.
Handlen betyder, at Laberlarven fortsætter under navnet sukkerstokken.dk – som er Scan Chocos onlineslikbutik – med Laberlarvens to stiftere, Frederik Schnell og Nikolaj Sloth Lynge i centrale roller. Frederik Schnell bliver marketingansvarlig for sukkerstokken.dk, mens hans kompagnon bliver daglig leder for netforretningen.