23948sdkhjf

Arla satser kraftigt på vækstkanon

Salget af Starbucks-produkter udgør en mindre del af Arlas samlede omsætning, men målt på vækst er de blandt de helt store lyspunkter.

Det seneste halvår er Arlas salg af Starbucks gået frem med 21,6 procent, skriver FødevareWatch.

Produkterne består af drikkeklare kaffeprodukter med mælk i og bliver produceret i Esbjerg. Efter at være gået kraftigt frem i Mellemøsten det foregående år er det særligt på det europæiske marked, at drikkene har solgt godt det seneste halvår.

-Vi udvider stadig ind i nye markeder med Starbucks og ser stadig flere distributionspunkter i de nuværende markeder, hvor vi er til stede i dag, siger administrerende direktør Peder Tuborgh til FødevareWatch.

Direktøren tilføjer til mediet, at Arla investerer kraftigt for at bevare de store vækstrater, og mejerigiganten satser på, at salget kan udbredes til flere markeder.

Arla præsenterede tirsdag et halvårsregnskab med et nettoresultat på cirka 765 millioner kroner. I denne periode solgte koncernen Starbucks-produkter for næsten 1,5 milliarder kroner – ud af et samlet mærkevaresalg på omkring 24 milliarder kroner. Mærkerne står for under halvdelen af den samlede omsætning, der lyder på 52,6 milliarder kroner.

I 2022 voksede Starbucks-salget ifølge FødevareWatch med 12,4 procent på tværs af 43 markeder i Europa, Mellemøsten og Afrika.

ARLA FOODS AMBA
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. EUR mio. EUR mio. EUR
Nettoomsætning 13793,0 11202,0 10644,0
Bruttofortjeneste 2648,0 2380,0 2343,0
Resultat før skat 449,0 407,0 386,0
Årets resultat 400,0 346,0 352,0
Balancestatus 8746,0 7813,0 7331,0
Egenkapital 3168,0 2910,0 2639,0
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094