23948sdkhjf

Reddet fra skraldespanden: Tom flæskesværsfabrik har fået nyt liv

Chipsproducenten Kims har de seneste fire år reddet næsten en million poser chips og snacks ved at sælge dem til spotpris i stedet for at smide dem væk. Poser, hvis indhold eksempelvis har været tæt på udløbsdatoen eller har haft trykfejl på emballagen.

Og nu har dén forretning givet nyt liv til en ellers inaktiv del af Kims anlæg i Søndersø på Fyn, skriver fyens.dk.

- Vi havde en tom fabrik stående, som i tidernes morgen producerede flæskesvær. Den har stået tom i i hvert fald 15 år. Der fik vi lov at flytte ind og har fået lavet et fint lagerområde, hvor vi kan pakke meget mere effektivt, siger Janne Skall Sørensen, der er ansvarlig for Kims webshop, til mediet.

Den gamle flæskesværsfabrik har afløst en outlet-butik, som Kims åbnede i Odense i 2020, og som nu er lukket. Lageret i butikken blev simpelthen for lille, efterhånden som flere og flere kunder har fundet ud af, at de kan købe billige Kims-produkter. 

Butikkens lager blev også brugt som pakkeri for webshoppen, som ifølge Janne Skall Sørensen sidste år sendte 30.000 pakker ud. Det tal bliver endnu højere i år, da man nu kun kan købe de billige varer fra netop webshoppen, lader hun forstå.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125